58 personer døde efter skyderi i Las Vegas – 515 er kvæstet

6 minutters læsning
Kommentarer lukket til 58 personer døde efter skyderi i Las Vegas – 515 er kvæstet

58 mennesker er dræbt og 515 er sårede efter at mindst en person har skudt omkring sig ved en countrykoncert i Las Vegas. Det bekræfter det lokale politi, som opfordrer folk til at søge væk fra området. 22.000 mennesker havde købt billet til koncerten.

Skyderiet, der er det dødeligste i amerikansk historie, er fundet sted i nærheden af Mandalay Bay Hotel and Casino, hvor musikfestivalen Route 91 Harvest Festival var igang.

Politiet meddeler, at man har uskadeliggjort en mistænkt. Hans identitet er senere kommet frem, og ifølge politiet drejer det sig om en 64-årig mand, der fra 32. etage skød ned mod sceneområdet. Inde på hotelværelset har man senere fundet en række våben og mindst ti rifler.

»Vi er af den overbevisning, at den mistænkte skød sig selv, som følge af vores indtrængen (af hotelværelset, red.),« forklarer politiets talsmand ifølge CNN. Man er ikke af den overbevisning, at der var flere end en person om angrebet. Manden med våbene, Stephen Paddock, er ifølge flere medier igang med en skilsmisse, og har har opholdt sig i Las Vegas siden den 28. september.

Eric, Stephen Paddocks bror, siger til NBC News, at Stephen var spilafhængig, og at han ofte tog til LV for at spille i en af byens mange kasinoer. Eric Paddock mener heller ikke, at Stephen har været religiøs, politisk eller havde en psykisk sygdom. Til DailyMail forklarer Eric, at der må have været noget, der tændte ham af: »Han var bare en fyr. Noget skete, han knak eller sådan noget«

Tyder ikke på terror
Indtil videre ligner skyderiet ikke noget, der har forbindelse til terrorisme eller terrorgrupper, men det er ikke 100 procent afvist. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, og påstår at Paddock er en konvertit, men den udmelding regner amerikanske myndigheder ikke for gode varer, da der ikke er bevis for det.

Gerningsmandens kæreste blev eftersøgt, men hendes optræden har ikke direkte noget med angrebet at gøre. Myndighederne har haft kontakt til hende og fastgjort at hun ikke har haft del i skyderiet.

Sangeren, Jason Aldean, der optrådte på scenen i Las Vegas, skriver på Instagram, at han og hans hold er i sikkerhed: »I aften har været forfærdelig. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal sige, men jeg ønskede bare at pointere, at jeg og mit crew er sikre. Mine tanker og bønner går til alle involverede i nat. Det gør ondt, at dette kunne ske over for nogen, der bare kom for at afholde, det som skulle have været en sjov aften. #heartbroken #stopthehate«

To betjente er i blandt de sårede, og de bliver behandlet på et lokalt hospital. Den ene er i kritisk tilstand, mens at den anden kun har mindre fysiske skader. På et pressemøde blev det desuden tilføjet, at det er muligt, at  et par betjente, som ikke var på arbejde i aftes, har afgået ved døden.

Ifølge CNN, der har analyseret en lydoptagelse fra gerningsstedet, kunne lyden fra det benyttede våben, godt lyde som et skydevåben, der kører på bælte. Sådanne bliver også bliver brugt af det amerikanske militær.

  • Rigspolitiet

    21-årig dræbt af skud på Vestegnen

    En 21-årig mand blev torsdag aften skudt i brystet et sted på nær Brøndby Stadion på Veste…
Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…