Den danske Facebook-gruppe Offensimentum har en seks-cifret medlemstal. Den bliver ofte beskyldt for at være fyldt med meget grove opslag af både selvskade og folk, der kommer til skade. Vi afdækker Offensimentum og dens indhold.

Et sted på Facebook findes der en gruppe med flere end 100.000 medlemmer. Her sidder danskere – primært unge – og deler videoer, billeder og tekster med hinanden. Tonen er hård, og tit går den efter en bestemt person eller en specifik gruppe mennesker. Brugerne lægger videoer ud af mennesker, der kommer til skade. Det er ikke unormalt at se en person lave et akrobatisk spring og derefter lande på en meget smertefuld måde.

Blandt de resterende danskere spreder der sig en utryg stemning af foragt for denne samling Facebook-brugere, gruppen og dens indhold. I ’den virkelige verden’ ville det være meget mærkeligt at dele videoer af folk med selvmordstanker, men i Offensimentum (også omtalt som ’Offen’, red.) er det ikke unormalt at støde på videoer med blod, sved og tårer i helt bogstavelig forstand. Men nok mest af det første og sidste.

Det er hårdt at se på, hvordan man aktivt hænger mennesker ud i gruppen. Men en personlig hetz, der går over, for bliver du chikaneret af gruppens medlemmer, går det hurtigt, før man har fundet noget nyt at gøre grin med. Det betyder ikke at indholdet er mildt eller retfærdiggører brugen af det sociale medie, men det viser derimod, at der ikke er meget, som forbliver interessant for medlemmerne, og man har et stort behov for at finde noget nyt og interessant at kaste sig over.

Det, som bliver delt på Offensimentum, er som regel af en enten stødende, krænkende eller voldelig karakter. Selv at beskrive de billeder og videoer, der florerer, er grænseoverskridende. Hvis bare man nævner to ord pr. opslag giver det uhyggelige associationer. Logger man på Facebook og går ind på gruppens ’strøm’, kan en af de første videoer man finder måske forklares med nøgleordene ’blod’ og ’barberblad’. Det ligner noget, man kan se i en stor Hollywood-produktion, men her er 100 procent virkeligt.

Hvad betyder udtrykkene?

Hvad betyder udtrykkene?

  • Facebook-gruppe – Et bestemt forum på Facebook. I Offensimentums tilfælde er den hemmelig. Det betyder, man kun kan blive en del af fællesskabet, hvis et eksisterende medlem lukker dig ind.
  • Facebook-strøm – Gruppens tidslinje af opslag
  • Likes og kommentarer – På et opslag kan brugerne kommentere eller svare på andres kommentarer. Det er også muligt at ‘reagere’ med forskellige smileys eller et like.
  • Meme – Et billede med tekst, der ofte har et komisk afsæt. Et meme er ikke nødvendigvis grove, men de tilfælde man finder i Offen er som regel over grænsen.
  • Krid og Kran – To udtryk der hhv. betyder ‘en lækker pige’ og ‘en grim pige’.
  • Bump – Forkortes også ‘b’. Udtrykket kommer af ‘boost up my post’. I gruppens strøm bliver opslagene placeret efter hvor meget opmærksomhed de får. Jo flere kommentarer og likes man får, jo højere oppe ligge opslaget. Derfor skriver brugerne ‘b’ i kommentarsporet, de synes om.

Hvad bliver der delt på gruppen?
En del af de opslag, Offensimentums medlemmer lægger op, er ikke rettet mod nogen bestemt som sådan. Der florerer en del ’memes’, som isoleret set er rimelig harmløse. Det betyder ikke, at de er accepteret. En ung mand har i et enkelt opslag lagt en masse billeder op. Heriblandt kan man finde et meme, hvor det der ligner et lille, løbende sort barn bliver jagtet af en ældre mand på cykel. Manden holder et objekt i hånden, der godt kan ligne et skydevåben eller noget tilsvarende. På billedet er der på engelsk skrevet: »Når du griller, og kuldet løber væk«

Et andet meme forestiller to tørklæde-klædte kvinder mødes i et kys på en kantsten. Teksten siger på engelsk: »Hvordan man bliver stenet uden brug af tjald«. Det ironiske i det meme er i, at mand bruger udtrykket ’stoned’ om en person, der er påvirket af stoffer, samtidig med at kærlighed mellem to kvinder ifølge islamisk tro skal straffes med stening. I alt bliver omkring tyve billeder lagt op i det samme opslag.

Den slags billeder er en stor del af alt det, som der bliver lagt op på gruppen. Udover grænseoverskridende memes bliver videoer af folk, der kommer til skade og laver selvskade, også hyppigt delt med de resterende af gruppens medlemmer. Der er for eksempel en mand, der har kravlet op i en højspændingsledning, får stød og falder mange meter ned. Alt bliver optaget og kameramanden går efterfølgende hen til personen. En anden video viser en kvinde hængende ud over en bro. Der er en gruppe mennesker, som holder hende i armen, men til sidst falder hun ned. Derefter ser man hende ligge livløst.

Had-opslag er en kategori for sig selv. På det seneste har en bestemt snapchat-bruger blevet lagt for had af talrige personer, der har ytret sig om hendes udseende. Hendes små videoer blev flittigt delt. Den unge kvinde kan findes i en video skælde ud på en ukendt person, der har kastet en sten på facaden til hendes hus. Hun opfordrede vedkommende til at møde hende ansigt til ansigt. Den unge kvinde, der i gruppen kun er kendt som hendes snapchat-brugernavn, får i kommentarsporet under hvert opslag lavet om hende mange grimme ord med på vejen. Især udtryk som ’fede so’ gik igen.

Hvorfor er så mange en del af gruppen?
For retfærdighedens skyld skal det nævnes, at det langt fra er alle medlemmer, der hverken producerer opslag eller tager del i debatten, som også foregår i kommentarsporene. Det betyder ikke, at indholdet er ’i orden’, ’okay’ eller fjerner ansvaret, men det en væsentlig detalje, når man diskuterer, hvor mange, der reelt bruger gruppen aktivt og ofte. Som regel kommer der mellem 50 og 600 kommentarer på et opslag. Der bliver lagt mange opslag op om dagen.

En af grundene i den store væld af aktivitet skyldes formentlig, at det giver intern respekt. Desto grovere video du ’poster’, desto flere likes får du. Antallet af likes eller reaktioner kan godt forstås som popularitet. Det gælder om at lægge så meget grænseoverskridende indhold op som muligt, og dermed stige i hierarkiet eller på popularitetsskalaen. Noget af de ypperste, man kan opnå, er at blive kendt som et navn, der bliver omtalt af de andre medlemmer. Men det skal der alligevel også noget til før sker.

Årsagen til det skyhøje medlemstal ligger måske i, at man ikke vil stå uden for fællesskabet. Hvis ikke man er en del af de mange tusinde, som har adgang til den ellers lukkede og hemmelige gruppe, er man ikke en del af det, der bliver diskuteret i hverdagen. Man føler sig simpelthen udenfor og det er man egentlig også.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

JuniorMedia News stopper efter fem år

Herunder følger JuniorMedia News’ pressemeddelelse af 16.10.17;  Danmarks nyhedsmedi…