Hvorfor fortsætter Nordkorea sine prøvesprængninger?

4 minutters læsning
Kommentarer lukket til Hvorfor fortsætter Nordkorea sine prøvesprængninger?

Det nordkoreanske styre har lavet en ny atomprøvesprængning. Trump truer med flere restriktioner og krig, men hvorfor fortsætter Nordkorea? 

Nordkorea har endnu engang gennemført en prøvesprængning. Søndag sprang styret i landet, hvad de selv kalder en brintbombe. Sydkoreas forsvarsministerium har anslået at bomben var på 50 kiloton, og prøvesprængningen var dermed fem gange så kraftig som den nordkoreanerne foretog i september sidste år.

Nordkoreas naboer Sydkorea og Japan har på det kraftigste fordømt prøvesprængningen og USAs præsident Donald Trump foreslår nu flere restriktioner. Trump truer på Twitter med, at USA vil stoppe med at handle med alle lande, som handler med Nordkorea. Det vil specielt påvirke USAs forhold til Kina, som netop er en af amerikanernes største handelspartnere.

Hvorfor tør Nordkorea?

Her er det nødvendigt at se tilbage i tiden. Nordkorea fik for første gang adgang til atomteknologi i 1950’erne, da de var allieret med Sovjetunionen. Nordkorea kunne på daværende tidspunkt regne med beskyttelse fra netop Sovjet, men da Sovjetunionen kollapsede i 1993 måtte Nordkorea finde en ny måde at beskytte sig selv på.

Nordkorea besluttede at bruge den teknologi de havde fra Sovjetunionen til at fremstille atombomber. Lige siden har USAs tre seneste præsidenter forsøgt, at få atomprojektet stoppet, men uden held. Kim Jong-un ser sit atomprojekt som det eneste, som kan beskytte landet og sin egen magt.

Nordkoreaerne har set Irak blive invaderet under Irak-krigen i 2003 fordi USA troede landet havde atomvåben. I Libyen opgav Gaddafi sine atomvåben efter en aftale med amerikanerne, og blev kort tid efter selv dræbt af amerikansk-støttede oprører.

Nordkoreas missiler og atomsprægninger sender et politisk budskab. Ingen tør angribe Nordkorea, når de ved hvilken ødelæggelse nordkoreanerne kan forudsage. Selvom Nordkorea endnu ikke har teknologi til at ramme amerikanerne, så kan styret ramme USAs allierede Sydkorea og Japan.

Amerikanerne har derfor i mange år forsøgt med den diplomatiske løsning. USAs tre tidligere præsidenter har ikke lykkedes med at stoppe Nordkorea og spørgsmålet er om Trump bliver den fjerde.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…