Historisk tidslinje: Sådan blev Nordkorea til og derfor går bølgerne så højt i 2017

19 minutters læsning
Kommentarer lukket til Historisk tidslinje: Sådan blev Nordkorea til og derfor går bølgerne så højt i 2017

Siden Sovjetunionen og USA delte den koreanske halvø, har der været spænding mellem den nord- og sydlige del af landet. I går udtalte den amerikanske præsident Trump, at de vil blive mødt af ‘ild og vrede, som verden endnu ikke har set det’, hvis Nordkorea fortsætter med den aggressive retorik, de har ført i flere årtier. Men hvordan er det kommet til det punkt, vi er nu. Dyk ned i den historiske tidslinje, og gå på opdagelse i de begivenheder, der har farvet den internationale politik, som den ser ud i dag:

Før og under Korea-krigen (1910-1953)
1910 –
Korea bliver med egen guvernør en del af det japanske imperium, efter japanerne annekterede halvøen.

1945 – Da Japan bliver besejret af de allierede i slutningen af den asiatiske del af anden verdenskrig, deler Sovjetunionen og USA landet på den 38. breddegrad, og ligesom tyskland blev opdelt i selvstændige stater, begynder Nord- og Sydkoreas adskilte æraer.

1946 – Nordkoreas kommunistiske parti kommer til magten. Dermed indleder skiftet en tid med en sovjetisk støttet styre.

1948 – Liberialisten og sydkoreaneren Syngman Rhee bliver indsat som Sydkoreas første præsident præsident. Kim Il-sung bliver samtidig de facto Nordkoreas øverste leder.

1949 – Kim Il-sung går til den sovjetiske leder Josef Stalin i for at spørge om tilladelse og støtte til en invasion af Sydkorea, da Kim mener, at der er mange, som gerne vil have et forenet land under kommunistisk styre. Stalin mener ikke i første omgang, at tiden er klar.

1950 – Stalin har nu ændret holdning ift. en invasion, da Sovjetunionen for første gang tester et atomvåben og dermed bryder USA’s monopol på den slags våben. Samtidig har forhandlinger også været i gang med Kina, som mod støtte af Stalin bakker op om Kim Il-sung.

1950 – Den 25. juni angriber den nordiske ’Folkerepublikken i Korea’ Sydkoreanerne. Den sydlige Koreanske Republik bliver trængt tilbage fra grænsen, Seoul falder og kun havnebyen Pusan i Sydkorea holder stand mod de Nordkoreanske styrker.

1950 – I et FN-ledet angreb fra søsiden på byen Inchon vinder Sydkorea med USA og FN i ryggen igen land tilbage. Angrebet betyder også, at Seoul bliver genindtaget, mens at Nordkoreas hær bliver delt op, hvilket resulterer i tilbageholdelse af 125.000 Nordkoreanske soldater.

1950 – Selvom Kina har advaret FN, om at landet vil gå ind i krigen, hvis de allierede styrker overtræder den 38. breddegrad, vælger generalerne fra USA og de andre involverede lande at gøre netop dette. Faktisk går man næsten helt op til den kinesiske grænse, og nu tager kinesiske styrker til våben.

1950-1951 – De Sydkoreanske styrker bliver tvunget på tilbagetog efter kraftige kampe, og man når helt ned til tæt på den 38. breddegrad, før udviklingen vender. Herefter mister begge sider af konflikten den politiske motivation for at indlede nye angreb. Der kommer dermed en praktisk stilstand.

1953 – En våbenhvile bliver underskrevet af partnerne, som sikrer ’et fuldstændigt ophør af fjendtligheder og af alle væbnede kampe i Korea, indtil der opnås en endelig fredelig løsning’. Den endelige løsning på krigen kom aldrig, hvilket betyder, at Nord- og Sydkorea i dag teoretisk set stadig er i krig med hinanden.

Ustabil tid efter våbenhvile (1953-2002)
1968 –
Efter flere uroligheder mellem de to lande de seneste år, går man nu sammen og udsender en fælles fredsmeddelelse, som omhandlede fremtidigt samarbejde.

1985 – Nordkorea træder ind i ’Traktaten om ikke-spredning af kernevåben’, hvis formål er at hindre spredning af atomvåben og atomvåbenteknologi samt at opnå nedrustning af atomvåben.

1985 – Under Kim Il-Sung åbner Den Demokratiske Folkerepublik Korea sin første atomreaktor.

1991 – Både Nord- og Sydkorea træder ind i FN-samarbejdet.

1993 – Den internationale atomenergi-myndighed beskylder Nordkorea for at overtræde ’Traktaten om ikke-spredning af kernevåben’, der blev underskrevet 8 år forinden. Man vil gerne have inspektører ind i landet for at se, om man overholder reglerne, men Nordkorea truer med at trække sig helt fra traktaten.

1993 – Landet tester for første gang en nuklear missil. Den er af typen mellemdistance ballistisk Rodong-missil.

Nordkoreansk militærkøretøj under parade i landets hovedstad, Pyongyang

1994 – Kim Il-Sung dør, og hans ældste søn, Kim Jong-il, overtaget det kommunistiske styre.

1994 – Nordkorea og USA indgår en aftale, hvor Den Demokratiske Folkerepublik Korea fryser sit atomvåbensprogram mod at modtage to atomreaktore samt præcist definerede mængder af olie.

1996 – Efter store oversvømninger og efterfølgende hungersnød dør angiveligt tre millioner nordkoreanere. Samtidig meddeler landet, at man ikke længere vil overholde den våbenhvile, der blev underskrevet i 1953. Nordkorea sender tusinder af tropper ind i den ’ingenmandszone’, der adskiller de to lande.

1996 – Alle undtagen en dør i en Nordkoreansk ubåd, der sejlede ud for den Sydkoreanske by Gangneung, efter at kampe brød ud mellem den og styrker på landet.

1998 – Endnu en ubåd bliver fundet i Sydkoreansk farvand. Alt mandskabet er døde.

2000 – Efter et møde i den Nordkoreanske hovedstad Pyongyang mellem Kim Jong-il og Sydkoreas præsident Kim Dae-jung, åbner det en vej i grænsen, der giver familier mulighed for at blive genforenet. Sydkorea frigiver samtidig 3.500 fanger til landet nord for grænsen.

Forhandlinger og store ord (2002-2009)
2002 –
Af den amerikanske præsident, George W. Bush, bliver Nordkorea, Iran og Irak betegnet som ’ondskabens akse’ i Bush’s ‘State of the Union adress’.

2002 – USA, Japan og Sydkorea stopper oliehandlen med Nordkorea, efter at landet havde indrømmet at hemmeligt opretholde et uranbaseret atomvåbensprogram.

2002 – For første gang nogensinde indrømmer Nordkorea at have produceret atomvåben, selvom man I 1994 havde aftalt med USA, at produktionen ville stoppe. DDFK begrundende det med sikkerhedstruslen fra den amerikanske atommagt.

2002 – Nordkorea genåbner Yongbyon-kraftværket og smider internationale atom-observatører ud af landet.

2003 – Nordkorea trækker sig fra ’Traktaten om ikke-spredning af kernevåben’, og markerer dermed begyndelsen på de forhandlinger, som skulle stå mellem Kina, Korea-landene, USA, Japan og Rusland.

2006 – Syv atommissiler bliver testaffyrret fra det nordiske land, hvoraf et af dem var et missil, der angiveligt kunne nå USA. Teapodong-missilets test var ikke en succes. Samme år pålægger FN også landet forskellige økonomiske sanktioner.

2007 – Nordkorea lukker hoveddelen af Yongbyonreaktoren efter at modtage 50.000 tons olie fra USA. Kraftige oversvømmelser tvinger også Nordkorea til at bede det internationale samfund om hjælp, og Sydkorea sender flere end 300 millioner kroner I nødhjælp til landet.

2008 – Norden tillader fuldt tilsyn med Yongbyon-kraftværket, efter at USA fjerner landet fra dets terrorliste.

2009 – Nordkorea skrotter alle militære og politiske aftaler med Sydkorea og beskylder naboerne til syd for at have fjendtlige intentioner.

Missiltest og sanktioner (2009-2014)
2009 –
Efter det internationale samfund fordømmer en rakattest fra Nordkorea, hvilket resulterer i, at landet trækker sig fra forhandlinger, genopstarter flere atomreaktorer og laver sin anden underjordiske test.

2009 – To amerikanske journalister bliver frigivet, efter at have været blevet idømt 12 års fængsel i en fangelejr med fysisk hårdt arbejde. Der bliver ved samme omgang frigivet fire sydkoreanske fiskere, en delegation blev sendt til den afdøde præsident og sydkoreaner Kim Dae-jung og mange familie blev genforenet.

2010 – Nordkorea sænker det sydkoreanske flådeskib, Cheonan. Kampe udbryder ved grænsen, hvor to soldater fra syd omkommer. Landet nord for den 38. breddegrad holder fast på, at de ikke skød først.

2011 – Kim jong-Il dør i december.

Statuer af de afdøde ledere Kim Il-sung og Kim Jong-il

2012 – Sønnen Kim Jong-un overtager de ledelsesmæssige poster i landet i april. I samme måned forsøger man en opsendelse af et missilet af typen Teapodong-2, men det fejler. Nordkorea påstår at ville opsende en satellit.

2012 – DDFK påstår at have missiler, der kan nå det nordamerikanske kontinent, efter at Sydkorea og USA går sammen om at forlænge landet syd for grænsens missilers rækkevidde. Nordkorea lykkedes også at opsende en satellit.

2013 – FN pålægger flere sanktioner, mens Nordkorea genstarter alle Yongbyon-kraftværkets atomreaktorer og tilbagekalder 53.000 arbejdere, der har jobs i den sydkoreansk skabte industripark Kaesong.

2013 – Myndigheder i Panamakanalen finder to MiG-21 kampfly på et fragtskib på vej til Nordkorea. Kina lukker af for eksporten af varer, der potentielt kunne bruges i produktionen af atom-, kemiske eller biologiske våben.

2014 – Kun få timer efter, at USA, Sydkorea og Japan har mødtes i Holland affyrer Nordkorea to testmissil, der vellykket bliver opsendt. Kort tid efter bliver to droner fundet i Sydkorea, som man mener Nordkoreas efterretningstjeneste har brugt.

Beskyldninger og nylig optrapning (2014-2017)
2014 –
USA beskylder Nordkorea for hackningen af et kritisk SONY-film i december. Det resulterer i sanktioner fra USA.

2015 – Sydkorea opstiller propagandahøjtalere, efter beskydning under en årlig USA/Sydkoreansk militærøvelse. Nordkorea bekræfter officielt, at have genstartet Yongbyon-kraftværket, der blev lukket i 2007. Desuden flere amerikanske sanktioner.

2016 – Kim Jong-uns parti holder den første kongres i 40 år. FN pålægger samtidig sanktioner mod Nordkoreas hovedeksport, som er kul.

2017 – Kim Jong-un siger, at landet er i afsluttende stadier af produceringen af atommissiler med meget lang rækkevidde. Kort efter bliver hans halvbror også myrdet i Malaysia. Kim Jong-nam har før rettet kritik af styret.

2017 – I marts udtalte den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson: »Selvfølgelig, ønsker vi ikke at komme i en militær konflikt, men selvfølgelig hvis Nordkorea går i aktion og truer de sydkoreanske styrker eller vores egne [de amerikanske, red.] styrker, så der vil de blive mødt med et passende svar«

Den amerikanske udenrigsminister besøger en sydkoreansk militærbase i 2017

2017 – I maj er Nordkorea villige til at tale med den amerikanske præsident ‘under de rette omstændigheder’, men dagen efter udmeldingen sender landet endnu et missil afsted.

2017 – USA kritiserer Nordkorea efter flere måneder med mange testaffyrrelser og skarp retorik. I juli skyder man en raket af, som internationale eksperter påstår kunne ramme Alaska, der er amerikansk territorium. Dette er den tolvte missiltest i 2017.

2017 – Japans premierminister besøger Danmark og under et pressemøde siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, at at »Danmark står skulder til skulder Japan« på den situation med Nordkorea, som der på det seneste »har intensiveret«

2017 – Den amerikanske præsident, Donald Trump, udtaler, at hvis Nordkorea bliver ved at true USA, vil de blive mødt af ‘ild og vrede, som verden endnu ikke har set det’.

2017 – Tilbage lød meldingen fra Nordkorea, at man gennemgik en plan for et angreb på en amerikansk militær-ø ved navn Guam. Det brød den USA’s forsvarsminister, James Mattis, sig ikke om og bad dem stoppe overvejelser, der ville medføre ‘regimets fald og ødelæggelse af dets folk’.

Kilder: Wikipedia, BBC, Daily Mail, Columbia Law School, IAEA, CNN

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…