Pape Poulsen maner til ro efter DF ultimatum: »Tænk på det borgerlige Danmark« 

7 minutters læsning
Kommentarer lukket til Pape Poulsen maner til ro efter DF ultimatum: »Tænk på det borgerlige Danmark« 

I et interview med DR Nyheder fredag aften afviser Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, at partiet vil forhandle en aftale med Liberal Aliance om regeringens 2025 plan og finanslovsudspil, medmindre at Liberal Aliance dropper deres ultimative krav om en lettelse af topskatten på 5%-point.

»Hvis man alligevel har den formodning, at det hele strander til sidst, fordi et parti trækker et ultimativt kort og siger, at hvis topskatten ikke sænkes med fem procentpoint hele vejen op, så vil de ikke være med alligevel, så har vi jo spildt hinandens tid« Siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen-Dahl i interviewet med DR Nyheder, og fortsætter; »Det er sådan lidt et skuespil, for alle regner med, at det skal ende i et stort, stort drama, der handler om topskatten«

LA står fast

Kort efter tonede Anders Samuelsen så frem i TV Avisen, han undrer sig over, at Thulesen Dahl ikke vil forhandle LAs krav til forhandlingerne.
»Det der med at have et ultimativt krav om, at der er andre partiers mærkesager, der ikke må opfyldes, synes jeg er meget usædvanligt, siger Anders Samuelsen, der har som ultimativt krav, at topskatten lettes med fem procentpoint for alle.« Lød det fra Liberal Aliances politiske leder Anders Samuelsen i et længere interview med nyhedsvært Kåre Quist.

Anders Samuelsen tror dog stadig på, at de blå partier kan stå sammen om en aftale.
»Jeg tager det ned og konstaterer, at der nu er et parti, der har et ultimativt krav om, at et af de andre partiers mærkesager ikke skal opfyldes. Han vil hellere ende i en situation, hvor Mette Frederiksen kan blive statsminister i Danmark. Jeg synes, det er uklogt, men vi tager den derfra og glæder os til at møde op til de kommende forhandlinger og tror på, at vi ender med at finde hinanden.«

Til det afsluttende spørgsmål om hvorvidt LA fortsat vil vælte regeringen, hvis den ikke får forhandlet en topskattelettelse på 5%-point igennem, slog LA-lederen fast, at der ikke er ændret på noget.

»Jeg har ikke noget nyt at tilføje.«

Pape maner til ro

Mens Thulesen Dahl og Anders Samuelsen skændes videre i TV-Avisen og diverse andre medier, så maner De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, overfor JuniorMedia News, til ro, han mener, at al kaoset skader det borgerlige Danmark.

»Det er for dårligt det borgerlige Danmark ikke kan finde ud af det. Det er alt for alvorligt til at derbyet ender i kaos«, skriver Søren Pape Poulsen (K) i en skriftlig kommentar til JuniorMedia News og fortsætter;

»Jeg ønsker at vi som borgerlige gør noget ved skat, boligskat , forsvar og erhvervsliv. Ellers kaster vi det hele i armene på Mette Frederiksen med Uffe Elbæk og Pernille Skipper på bagsmækken, hvilket vil være ganske forfærdeligt«

Afslutningsvis opfordrer De Konservatives formand til, at man ikke kun tænker på sig selv.

»Det fornuftige er at alle nu tænker på det borgerlige Danmark og mindre på dem selv. Om det så kan lykkes, må vi se«

Dansk Folkepartis landsmøde

Kristian Thulesen Dahls ultimatum til 2025 forhandlingerne kommer dagen inden, at Dansk Folkeparti påbegynder deres årsmøde i Herning, hvor Kristian Thulesen Dahl lørdag skal holde tale.

JuniorMedia News følger både Dansk Folkepartis årsmøde, men også De Radikales landsmøde, som også holdes i weekenden, tæt.

Vedr. forhandlingerne om 2025-planen, så er regeringen igang med såkaldte temamøder, møder hvor partiernes finansordførere kan stille spørgsmål til Finansministeriets embedsmænd om regeringens udspil, og hvor regeringen kan få en fornemmelse af, hvad de forskellige partier kan gå med til. Temamøderne afholdes i to spor, et med regeringens parlamentariske grundlag, bestående af Konservative, LA og DF, og et andet spor med Socialdemokraterne og De Radikale.

Forhandlingerne om 2025-planen forventes at gå igang i starten af oktober.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…