Lars Løkke Rasmussen: »Jeg håber derfor, at det tyske valgresultat og en ny periode med Merkel som tysk kansler vil bidrage til stabilitet i Europa«

3 minutters læsning
Kommentarer lukket til Lars Løkke Rasmussen: »Jeg håber derfor, at det tyske valgresultat og en ny periode med Merkel som tysk kansler vil bidrage til stabilitet i Europa«

Lars Løkke Rasmussen er tilfreds med Angela Merkel som kansler i Tyskland. Den allerede siddende leder af den europæiske stormagt, ser frem til at få endnu en periode på posten efter dagens valg.

»Jeg vil gerne ønske kansler Merkel tillykke med endnu en periode i spidsen for Tyskland«. Sådan indleder statsminister Lars Løkke Rasmussen sin pressemeddelse oven på det tyske valg, der i aften viser røde tal for landets kansler, Angela Merkel, men alligevel giver hende muligheden for at blive Tysklands kansler.

»Tyskland er en utrolig vigtig partner for Danmark. Tyskland er vores vigtigste og største handelspartner, så fortsat stabilitet og fremgang i den tyske økonomi er af stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Og politisk er Tyskland det naturlige omdrejningspunkt i Europa,« udtaler han.

Angela Merkels CDU og søsterpartiet CSU står til sammen til at få 32,8 procent af stemmerne. Det betyder, hun går næsten 9 procent tilbage i forhold til valget i 2013.

Ifølge mediet Reuters forklarer Angela Merkel, at hun ønsker en ‘stabil’ regering efter at være blevet spurgt ind til muligheden for en mindretalsregering. Et stabilt Tyskland kan også smitte af på resten af Europa, og det ser Lars Løkke Rasmussen gerne:

»Jeg håber derfor, at det tyske valgresultat og en ny periode med Merkel som tysk kansler vil bidrage til stabilitet i Europa. Vi har brug for et EU, der holder begge ben på jorden og blikket rettet mod at finde løsninger på de konkrete problemer, der optager borgerne: Styr på EU’s ydre grænser, terror- og kriminalitetsbekæmpelse, europæisk konkurrencekraft, vækst, velstand og arbejdspladser«

CDU er et konservativt-kristendemokratisk parti, der har haft Merkel som formand siden 2000. Hun har siddet med titel som kansler i fire valgperioder, og ser nu frem til at gå ind i hendes femte.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…