»Hvis de fyrer en af vores ministre, trækker vi os«

12 minutters læsning
Kommentarer lukket til »Hvis de fyrer en af vores ministre, trækker vi os«

Der er trukket op til højpolitisk drama på Christiansborg, når folketingets postordfører på tirsdag mødes med Transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) anklages nemlig for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget i forbindelse med de økonomiske problemer som PostNord står i.

Det handler om, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har kritiseret Ole Birk Olesen for, at have tilbageholdt vigtige oplysninger omkring økonomien i PostNord.

PostNord er et dansk/svensk ejet selskab, som står for postdriften i Danmark og Sverige efter nedlæggelsen af PostDanmark, men selskabet har store problemer med at få postdriften til at løbe rundt i Danmark, og har senest bedt om at få yderligere små 2.7 mia danske kroner tilført, for at kunne fortsætte. Samtidig har selskabet bebudet en sparerunde der betyder at op mod 4.000 danskere står til at miste deres job.

Det er Transportministeren som har ansvaret for PostNord, og allerede i december blev Ole Birk Olesen (LA) gjort opmærksom på PostNords problemer, han undlod dog at informere folketingets postordfører om problemet, og det møder han nu kritik for.

I begyndelsen blev ministeren “blot” kritiseret for, ikke at have informeret folketingets partier om PostNords problemer. Det fik ministeren til at sende en redegørelse til Folketingets postudvalg og efterfølgende udtale til TV2 News
»Lige inden jul får ministeriet at vide, at PostNord formentlig får brug for nogle eksterne penge. Der bliver ikke sat tal på, det er bare sådan en løs besked. Så bruger vi januar på at sætte os ind i det, vi hyrer eksterne rådgivere for at blive klædt ordentligt på, og allerede i starten af februar fotæller vi det til postordførerne«

Ole Birk Olesen afviste således, at han i december fik sat tal på PostDanmarks økonomiske problemer »Rækkefølgen har været den rigtige. Vi fik lige inden jul besked om, at PostNord ville få brug for nogle penge, uden at der blev sat beløb på«

Referat viser det modsatte

Det store drama opstiller sig torsdag, her kommer TV2 Nyhederne i besiddelse af det referat, som Transportministeriet har udarbejdet i forbindelse med hele postskandalen.

[media-credit name=”Hans Redder, TV2 Nyhederne. ” align=”alignnone” width=”1240″][/media-credit]

I referatet står der bl.a. »PostNord oplyste, at hvis transformationen gennemføres vil det medføre et negativt cash flow i Post Danmark på ca. 2 mia. SEK i transformationsperioden samt omstruktureringsomkostninger på ca. 3.5 mia SEK til ansatte på “særlige vilkår”, dvs. i alt omkostninger på cirka 5,5 mia. SEK«

Referatet viser altså tydeligt, at Transportministeren i december blev gjort opmærksom på de økonomiske problemer i PostNord, og derfor er det også yderst kritisk, at ministeren – ud over ikke at informere folketingets partier – også lyver om sin viden. Det mener Socialdemokratiets postordfører Christian Rabjerg Madsen ihvertfald. »Det er stærkt overraskende, og jeg har svært ved at finde ord for, hvor overrasket, jeg bliver, når jeg hører ministeren tale på den her måde. Først tilbageholder han oplysninger for forligskredsen, og da han så skal forklare hvorfor, han har tilbageholdt dem, så taler han ikke i overenstemmelse med den sandhed, som man kan læse sort på hvidt i referatet« Siger han i et interview med TV2 Nyhederne, og også hos VLAK-Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, møder ministerens ageren i sagen kritik.

Postordfører for DF, Kim Christiansen, siger således til TV2 »Det er dybt kritisabelt, at ministeren ikke omgående kalder postforligskredsen ind og orienterer dem. Det er trods alt dem, der skal stå på mål for at finde de her penge. Jeg går ikke ud fra, at ministeren kan klar det på egen hånd,«

Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil svare på, om de fortsat har tillid til Transportministeren, før at man har afholdt det møde, som Transportministeren selv har indkaldt forligskredsen til på tirsdag. »Hør lige her. Du får mig ikke til at fyre en minister her til referat. Sådan er det ikke. Det er ikke der, vi er. Det er derfor, jeg træder lidt vande på den og afventer til på tirsdag,« Siger DFs transportordfører Kim Christensen bl.a til Børsen.

»Hvis de fyrer en af vores ministre trækker vi os«

Og så tilbage til artiklens overskrift, den finder vi nemlig i dagens (fredagens red.) udgave af BT.

BT har nemlig talt med flere kilder i Liberal Aliances folketingsgruppe, som uafhængigt siger, at hvis Dansk Folkeparti trækker stikket, så gør de også. »Hvis de fyrer en af vores ministre på et fuldstændigt usagligt grundlag, trækker vi os« lyder det, ifølge BT, fra et centralt placeret medlem i partiet.

Den kritik giver Ole Birk Olesen dog ikke meget for, til TV2 Nyhederne siger han »jeg er stadig minister efter mødet på tirsdag« siger han og uddyber »hvis ordførerne gerne vil orienteres mere detaljeret så bliver de det bare«

I et interview med os her på JuniorMedia News gav Udenrigsministeren igår udtryk for, at han ikke tog kritikken specielt seriøst. »Der er nogen, som har interesse i at skabe ministerstorme« lød det fra Anders Samuelsen, da vi forholdte ham til kritikken af både Ældreminister Thyra Frank og Transportminister Ole Birk Olesen.

Artiklen fortsætter under videoindlejringen 

Her på JuniorMedia News ville vi gerne have forholdt Liberal Aliances politiske leder Anders Samuelsen til BT’s oplysninger, om at LA overvejer at trække sig fra regeringen, men Udenrigsministerens presserådgiver skriver i et skriftligt svar til os, at »Det er en partisag!«

De Konservatives formand, Justitsminister Søren Pape Poulsen, tror fortsat på at regeringen kommer til at sidde valgperioden ud, og at det også er denne regeringskonstellation, som man vil gå til valg på. Det oplyser han i en skriftlig kommentar til JM News.

»Vi er gået ind i regeringen på grund af det resultat vi opnåede i regeringsgrundlaget. Så vi har forventning om at sidde i regering frem til valget – og gå til valg på at genvinde regeringsmagten. I øvrigt tror jeg på at de tre partier kan holde sammen i regeringen«

JuniorMedia News har forsøgt pat få en kommentar fra Liberal Aliances politiske ordfører Christina Egelund, men hun skriver i en sms, at hun ikke har nogen kommentarer til BT’s historie.  JuniorMedia News forsøger fortsat at få en kommentar fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). 

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…