Andreas Weidinger fra KU: »Vi er ikke liberale« 

9 minutters læsning
Kommentarer lukket til Andreas Weidinger fra KU: »Vi er ikke liberale« 

I dag er De Konservative folketingets mindste parti. Med kun seks mandater – og tre ministre – forsøger De Konservative at rejse sig efter en årrække med kaos og faldende opbakning.

Der er dog masser af optimisme at spore hos Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom, da jeg møder ham på en café i København til et interview forud for Skolevalget 2017.

»Jeg tror, at vi kommer til at være dem som løfter os mest, sådan set i forhold til, hvad unge har stemt tidligere, men også hvor Det Konservative parti« Forklarer Andreas Weidinger, som mener, at der er et helt centralt punkt, hvor De Konservative skiller sig ud i den borgerlige lejr.

»Jeg synes ofte, at de liberale kun taler om frihed, og frihed er også vigtigt, men vi vil også bare rigtig gerne tale om ansvar« fortæller Andreas Weidinger og uddyber »Og det er netop ansvaret for ens eget liv, men også ansvaret for de fællesskaber, som man er en del af«

Kortere skoledage

Et af de steder, hvor Konservativ Ungdom savner et ansvar, er i folkeskolen, her mener man i Konservativ Ungdom, at man med folkeskolereformen har taget ansvaret fra børnene. »Det er forkert, at man tvinger børn til at sidde i en lektiecafé, hvis ikke de har lektier for, eller kunne lave dem derhjemme«, siger KU-formanden, som mener, at der ligger et helt særligt ansvar i, selv at få lavet sine lektier. »Vi synes faktisk, at der ligger noget godt i det her med, at man skal gå hjem, så skal man måske dyrke noget sport, men på den anden side af det, så skal man lære at tilrettelægge og planlægge sin aften, for at man kan nå at lave sine lektier« fortsætter Andreas Weidinger, som sender endnu en stikpille til skolereformen.

»Det er jo ikke fordi, at der ikke bliver sat krav til alle, der bliver bare sat de samme krav til alle« Siger Andreas Weidinger, som mener, at man i nogen grad burde have niveauinddelt undervisning i Folkeskolen. »Vi skal ikke have en finere skole på den måde (…), det ville være rigtig godt at have noget niveauopdeling, ikke sådan A og B hold, men hvor man kan være på et godt dansk hold, hvis man er god til det, men hvor man så har svært ved matematik og så kan få mere hjælp til det«.

Retfærdigheden tilbage i samfundet

I Konservativ Ungdom mener man også, at der er alt for mange, som lever på offentlig forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp mv.), og det skal der laves om på. »Der skal komme en ære i at arbejde igen, og det skal vi jo gøre ved, at sørge for, at man ikke straffer sig selv ved at gå på arbejde«. Forklarer formanden for Konservativ Ungdom, som gerne så, at man begyndte med at afskaffe topskatten. »Vi synes ikke, at der er noget forkert i, at man tjener mange penge, det er en god ting, at tjene mange penge«.

I stedet foreslår Konservativ Ungdom, at man fastlægger en lige skat for alle. Således at alle betaler en lige stor procentdel af ens indkomst, ligemeget hvor stor den er. »Selvfølgelig skal man betale skat af det, men man behøver bare ikke betale sådan en straf-skat oveni«

Med en lige skat for alle på f.eks 33% ville man, hvis man tjente én million kr. betale 330 tusinde kr. i skat på et år, mens at man kun skulle betale 33 tusinde kr. i skat, hvis man havde en årsløn på 100 tusinde kr. Dermed ville det altså fortsat være de rigeste, som i kroner og øre gav mest til samfundet, og det synes Andreas Weidinger er meget fornuftigt. »Jeg synes faktisk, at der er noget smukt i, at man giver lige meget af sig selv«

Tre gode grunde til at stemme konservativt

Jeg  spurgte også hvorfor, at man som skoleelev skulle sætte sit kryds ud for Konservativ Ungdom. Det havde formand, Andreas Weidinger, tre gode grunde til.

»Vi skal have mere retfærdighed i samfundet, hvor forbryderne bliver sat i fængsel, mens vi andre kan gå frit på gaden«

»Vi er dem som kæmper for kortere skoledage, fordi at vi kæmper i mod kortere skoledage«

»Vi er dem som tager et større ansvar, vi vil gerne have, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, og derfor går vi også ind for at sænke topskatten«.

Ved skolevalget i 2015, fik Konservativ Ungdom 10,5% af stemmerne, svarene til 19 mandater, mens Det Konservative Folkeparti ved det rigtige folketingsvalg i 2015 kun havde opbakning fra 3,4% af danskerene, svarende til seks mandater i Folketinget. I det vægtede gennemsnit af meningsmålingerne står De Konservative til syv mandater, hvis der var folketingsvalg i dag.

Mere end 60.000 danske skoleelever skal stemme til ’Skolevalg’ d. 2. februar. Konservativ Ungdom er et af de opstillende ungdomspartier.
JuniorMedia News dækker hele valgkampen og sender direkte fra Christiansborg på valgaftenen mellem 18 og 21.30, hvor vi giver dig analyse, perspektiv og reaktioner på resultatet. Følg med live her på siden, og vær selv med i debatten, brug #JmValg. 

 

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…