»Offensimentum var et rum hvor man kunne grine og græde«

5 minutters læsning
Kommentarer lukket til »Offensimentum var et rum hvor man kunne grine og græde«
»Det er vigtigt at forstå at et offensivt fællesskab som Offensimentum skabte et rum der både førte positive såvel som negative episoder med sig.« 

Sådan lyder det fra administratorholdet bag den lukkede Facebookgruppe Offensimentum i en pressemeddelelse, som JuniorMedia News er kommet i besiddelse af. Her fortæller gruppens administratorer, at behovet for en “offensiv” Facebook gruppe er stort.

Læs også: Administratorhold fralægger sig ansvar i Offensimentum-sag. 

Ifølge administratorholdet, så var Offensimentum en gruppe, hvor at man både kunne grine og græde i, men vigtigst af alt, lave sjov med verden omkring sig. Netop det, er blevet stærkt kritiseret af folk udefra, fordi at en del af de 100.000 medlemmer, som gruppen havde, brugte gruppen til at dele nøgenbilleder og opfordre til had og chikane. Ligeledes er det blevet kritiseret, at gruppens medlemmer lavede sjov med f.eks. terrorangreb, men det er helt naturligt, mener gruppens administratorer;

»Hvis man dykker ned i hvorfor vores medlemmer rent faktisk lavede sjov med terror, så ville man kunne se at det rent faktisk var en process, som vores medlemmer gik igennem.«

Skriver holdet, og fortsætter;

»Offensimentum dannede et rum hvor det var muligt at ryste noget af al den skræk af sig af sig og bare lave sjov med emnet i stedet for at tage det alvorligt. Man skal huske på at 90% af effekten af et terrorangreb sker bagefter i form af skræk i verdens befolkning. Offensimentum tillod i dette tilfælde vores medlemmer at rejse deres virtuelle finger og vise at de ikke er bange og at de nægter af bukke under for terror.

Offensimentum-moderator Mads Sørensen har tidligere forklaret overfor JuniorMedia News, at det er gruppens sjæl, at folk lægger op, hvad de vil.

»Vi har den her sjove gruppe hvor vi er 16 mennesker som styrer, og hvor folk lægger op hvad de har lyst til.
lød det søndag aften, hvor JuniorMedia News havde et kort interview med Offensimentum-moderatoren.
Sagen er kommet frem efter at en freelance-journalist er blevet udsat for massiv chikane af Facebook-gruppens medlemmer, efter at hun skrev et kritisk blogindlæg om gruppen. Det retfærdiggjorde Mads Sørensen dog af samme grund;

»Når der er en journalist, som begynder at stikke lidt til os, så går det jo ik, at vi siger, »Hov det må I ikke«, for så ødelægger vi gruppens sjæl.«

Lød det søndag aften, og den holdning holder man stadig fast i, således står der i pressemeddelsen at;

»Sandheden er at vores medlemmer allesammen var individer med hver deres smag af humor og grund til at dele hvad de deler. «
Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…