For godt et halvt år siden forsvandt en 17-årig pige fra jordens overflade i den sjællandske by, Korsør. Hendes navn var Emilie Meng, og det blev også i offentlighedens øjne til navnet på sagen: Emilie Meng-sagen. Ingen viste hvad der var sket med den unge pige, som ingen havde set efter, at hende og hendes veninders veje skiltes efter en bytur lørdag aften. Siden engagerede flere en 39 tusinde borgere, politiet og mange politikere sig i den højst bemærkelsesværdige sag, og der kan måske argumenteres for, at den civile skarre af hjælpende hænder måske havde stukket dem for langt ned i bolledejen. I hvert fald blev politiets arbejde mere omfattende og besværligt, da det kom frem at en 67-årig mand var blevet ulovligt aflyttet.

Den dag en ung pige forsvandt
Sted: Korsør Station. Dato: 04:00
søndag d. 10. juli. Emilie stiger af toget fra Slagelse, og et par veninder kører videre i en taxa. Dette er sidste gang, at man ved at Emilie Meng var i live, og man ved ikke hvad, der er sket med pigen efterfølgende. Ifølge planen skulle hun havet gået cirka to kilometer fra stationen og hjem, men så langt nåede Emilie desværre aldrig. Klokken 9:30 skulle Emilie Meng have været i kirke for at virke som kirkesanger, men hun dukkede ikke op. Politiets hundepatruljer satte ind dagen efter, men uden held.

De fleste unge mennesker i Emilies generation har to liv: Et i virkeligheden og et digitalt. Men politiet oplyste den 11. juli, at de ikke har kunne spore den forsvundne piges telefonsignal. Dette kunne skyldes at hendes mobil var slukket, løbet tør for strøm eller på anden vis ikke udsendt signaler, som myndighederne kunne opfange. »Vores håb er selvfølgelig, at hun bare har meldt sig ud i en dag og så ikke lige har tænkt over konsekvenserne,« lød det fra vagtchef ved politiet, Stefan Andersen. Han bad også nysgerrige borgere om at holde sig væk fra et område syd for Korsør Station, som betjente og hunde var i gang med at gennemsøge. En helikopter var også på stedet, men man fandt ikke noget, som kunne give politiet et peg, om hvor Emilie Meng var forsvundet hen.

Hun var som forsvundet pist fra jordens overflade. Ingen vidste hvor hun var forduftet hen eller hvorfor. Ifølge politiet var hun ikke typen, der bare sådan ville blive væk. »Det er det, der er med til at gøre os lidt urolige. Det er en ganske velfungerende pige fra en ganske velfungerende familie,« siger vagtchefen, som også henviser borgere til at ringe 114, hvis man havde et spor eller nyt i sagen, som kunne hjælpe efterforskningen af den mærkværdige sag.

“Alle disse anstrengelser gav ikke pote, og man indstillede hele balladen, men efterforskningen var stadig i gang – Nu kun for politiet”

En stor menneskemængde på 80-90 frivillige borgere havde besluttet at starte en omfattende eftersøgning i området ved stationen, og det gjorde at politiet så sig nødsaget til at koordinere indsatsen, så den kunne blive udnyttet bedst muligt og uden at forstyrre politiets helikopters arbejde. Med motorlarm og propelstøj ankom endnu en flyvende helikopter, og hjalp med eftersøgningen af pigen. Flere dykkere var også i vandet ved området, men alle disse anstrengelser gav ikke pote, og man indstillede hele balladen, men efterforskningen var stadig i gang – Nu kun for politiet.

Sagen så dog ud til at tage en drejning, da politiet udtalte til nyhedsmediet Ritzau, at Emilie skulle være ramt af kærestesorger, og derfor stadig var overbevidst, om at hun befandt sig i live et sted og gemte sig. Ifølge Flemming Jensen, som var efterforskningsleder, havde Emilie skabt en lignende hændelse, hvor at hun havde været væk i over et døgn. Hun havde taget et tog mod Købehavn og lod ikke høre fra sig i mere end 24 timer. Det stod lidt i kontrast, til hvordan at politiet tidligere havde forklaret sig, hvor at man havde sagt at hun ikke var typen, der bare blev væk. Frivillige gjorde opmærksom på de ikke stoppede med at lede efter den 17. årige pige.

Der anes håb, og der slukkes lys
Sted: Facebook. Dato: Tirsdag 12. juli.
Et lys syntes at blive set den tirsdag i juli. Emilie så nemlig de beskeder, som hun modtog via Facebook-besked-appen, Messenger. Her kan man nemlig se om modtageren har læst sin besked ved, at et lille profilbillede-ikon dukker op under sin sendte tekstboks eller billede. Og sådan var det nemlig her. Flere havde taget kontakt til politiet, fordi at de kunne se at Emilie havde læst deres beskeder. En afslutning på det mere end et døgnslange mareridt, syntes at begynde, og man må formode at familien og pårørende kunne ane nyt håb. Men disse forhåbninger, som også kunne mærkes på de sociale medier, blev manet i jorden, og politiet forklarede, at de også var begyndt at rådgive sig af blandt andet clairvoyanter.

Politiet havde ikke opgivet håbet om at finde Emilie Meng i live, men det svandt. Sådan forklarede de nemlig d. 17. juli. Alle inputs havde været velkomne, og det vil de stadig blive ved med at være. Og lige præcis det rigtige input kunne ende ud i en stor pengedusør, som familien havde skaffet sig ved hjælp af en indsamling, der foregik på mobilepay. Et hundrede procent af pengene ville gå til denne person, der kom med det afgørende tip om Emilies forsvinden. »Det er forfærdeligt, hvis det skal være nødvendigt, at der skal penge på bordet, før folk skal stå frem. Men igen tænker jeg også, hvis det er det, der skal til for at få de rigtige tip på banen, så er det, som må gøres«, siger Jane Valsted, som har været med til at mobilisere frivillige i eftersøgningen af den unge piges forduften, til TV ØST.

“En ung pige var nemlig blevet set i tidsrummet 04.45 og 05.30 komme gående midtvejs på den rute, som Emilie højst sandsynligt ville have taget hjem fra Korsør Station”

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi intensiverede efterforskningen ved at lade sagen overgå til afdelingen for personfarlig kriminalitet. I den forbindelse ville politiet også gerne have fat i alle der kunne have set eller oplevet noget. En ung pige var nemlig blevet set i tidsrummet 04.45 og 05.30 komme gående midtvejs på den rute, som Emilie højst sandsynligt ville have taget hjem fra Korsør Station. En bil havde også stoppet ved en rundkørsel tæt ved og sat en ung mand med studenterhue af. En cyklist var også set køre, og det var alle sådanne vidner politiet spurgte efter.

Den 15. juli kunne politiet nu fortælle at de havde talt med de tre personer, som man tidligere havde efterlyst. Hverken den unge kvinde, bilisten eller cyklisten havde set noget eller havde noget med sagen at gøre overhovedet. Myndighederne var endnu en gang slået tilbage til start, og man har igen ikke andet at gå med end, da Emilie Meng stod af toget på Korsør Station klokken 04:00 om natten søndag d. 10 juli. Den sorte uvished trak lange skygger over hele Danmark, og de sociale mediers bægere flød næsten over af rygter, men også kondolencer.

Den efterladte familie og pårørende, politiet og sagen fortjener nu ro og ikke mindst arbejdsro i en tid hvor at man stod helt uden spor og mildest talt på bar bund. Det mente de involverede og forklarede: »Hvis Emilie Meng er i live, dukker hun ikke op, mens medieomtalen er så massiv, som tilfældet er nu« De nævnte at det måske var at Emilie sad der ude et sted og ikke ville komme hjem.

Rygterne spredtes som løbeild, og det resulterede i at borgere troede de havde set Emilie Meng i Horsens, man sammenkædede en brand med den mystiske forsvinden, en civil hundefører fandt et kondom, en hund ejet af en borger havde efter en gåtur blod på snuden, en sort trøje magen til Emilies blev fundet og to mænd blev spottet med en dametaske nær hendes hjem. Ingen af ovennævnte anmeldelser eller påstande havde nogen sammenhæng eller kunne kædes sammen med Emilie Mengs forsvinden. Sagen blev ved med at stå stille, og politiet kunne kun gang på gang vende tilbage til Korsør Station natten til søndag.

Et bredt tillykke til en forsvundet ung pige
Sted: Hele Danmark. Dato: Søndag d. 31. juli. Emilie Meng har været sporløst forsvundet i 22 dage, men der er ikke udsigt til nogen løsning, og det skulle vise sig, at politiet først at kunne komme videre med et rigtigt spor flere måneder efter. Men den 31. juli skulle Emilie havet fejret sin 18. fødselsdag. Tillykkeønskninger tikkede ind på Facebook, men hovedpersonens konto havde stået stille uden aktivitet i mange dage nu. Alt for mange dage. Og de har været i uvishedens tegn, for det må næsten være nemmere at takle en sorg, hvis man ved hvad der er sket. Det var dog ikke tilfældet her, for hverken familien eller politiet, vidste hvor Emilie Meng befandt sig eller hvad der var sket med hende efter hun stod af på perronen natten til søndag for 22 dage siden.

emilie_meng_tillykke
Massere af tillykkeønskninger strømmede ind på Facebook

Også selvom at man efterlyste flaskesamlere, som man håbede på at kunne have set noget, kunne politiet ikke bekræfte noget som helst. »Vi har i det hele taget ikke afgørende nyt i sagen,« udtalte en efterforskningsleder sig. Familien havde tidligere startet en indsamling, der skulle give penge til den der kom med det afgørende spor i sagen. Flere hundrede tusinder var blevet doneret fra nær og fjern, og man kunne nu reportere om en dusør på 100.000 kroner.

Igen havde flere borgere ment at de har set Emilie Meng rundt om i Danmark, og nu er det Skive Politi, der forklarer, at de har modtaget flere henvendelser. Dog viste det sig desværre igen at være falsk alarm, og man afblæste det næsten lige så hurtigt igen, som nyheden var tikket ind på skrivebordene hos flertallet af nationale, danske medier.

Fire haveforeningers haver bliver trådt ned
Sted: Haveforeningen Fasanvænget. Dato: Onsdag morgen d. 31. august. Siden 1969 har idyllen ligget over Haveforeningen Fasanvænget, som ligger tæt ved den lokale togstation. Den består af 49 haver, og den mest bemærkelsesværdige hændelse, som foreningen har lagt grund til, var da 35 af de dengang 89 haver blev nedlagt i 2011 på grund af byfornyelse. Men det skulle en ganske bestemt piges forsvinden lave om på.

Om morgenen havde politibetjente og folk i beredskabsstyrelsens orange-gule vogne sat deres fødder ved Haveforeningen Fasanvænget og tre andre foreninger i området. De skulle alle i gang med en længere ransagning af samtlige haver og tilhørende kolonihavehytter for at lede efter spor. »De har lige været inde i vores have, som blev gennemgået af hundepatrulje. De ledte også i alle rum i huset selv på loftet,« sagde en kolonihaveejer til TV ØST.

“Man skulle nu tro at politiet var vant til at blive slået tilbage til start – igen”

Haveforeningen, som næsten ligger klods op ad Korsør Station, gav ikke pote. Ingen af de fire foreninger gjorde, og man skulle nu tro at politiet var vandt til at blive slået tilbage til start – igen. Vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen forklarede på tv, at man nu arbejder ud fra en hel palet af nye muligheder, som han med god grund ikke kunne fortælle offentligheden om. Politiet, familien og pårørende levede stadig i håbet om at finde Emilie Meng igen, det var nok ikke særligt sandsynligt at finde hende i live.

Ved Korsør ligger også det lukkede militærområde, Minedepot Egø. Her har der flere gange været civile borgere, der har ledt efter Emilie Meng, der har gået ind på området, og det har medført at 40 fra forsvaret har gennemsøgt det lukkede område, i deres forsøg på at stoppe folk i at overtræde grænsen mellem hvor offentligheden må færdes og lukkede statsejede ejendomme. Forsvaret håbede på at de i god tro lovovertrædende borgere vil stoppe deres søgen lige netop der, når det nu er blevet finkæmmet til perfektion.

Når de civile borgere kommer poltiet i møde, må man forvente en reaktion
Sted: Sø ved Storebæltsvej. Dato: Onsdag d. 21 september. I vandoverfladen lå et mørkt objekt, der umiskendeligt godt kunne ligne en silhuet af et menneskelig. Og det var jo derfor også muligt at være Emilie Mengs. Politiet havde fået nys om det flydende objekt, og rykkede hurtigt ud til en sø nord-vest for Korsør, efter at have fået flere henvendelser fra borgere, som berettede om en internetvideo optaget af en drone under en tidligere eftersøgning foretaget af civile frivillige.

Klar med både og mandskab stod politiet målløse ved bredden klar til at hoppe i vandet for den gode sags tjeneste, men nogen var kommet dem i forkøbet. For en pose med nogle bærbare samt en håndfuld sten var nemlig blevet hentet op og undersøgt. Det var ikke en kvindelig eller Emilie Meng. Overhovedet. Her tog de civile borgere eftersøgningen skridtet videre, og nu var noget der lignede en kamp for at komme politiet i forkøbet søsat. Det mødte selvfølgelig kritik fra myndighedernes side, som sagde: »Lad os nu sige, at de måske havde fundet kvinden, så havde de jo samtidig ødelagt spor på et gerningssted. Det skyldes jo ikke ond vilje, men vi vil altså have, at folk ville lade os foretage undersøgelserne disse steder«

“Men når du deler det på nettet, så starter du rygter”

Også fra de civiles egne rækker lød en pæn opsang fra Sofie Sønderup, initiativtageren til den store eftersøgning søndag, hvorfra dronevideoen stammer, som kritiserer hændelserne onsdag. »Henvend dig til politiet, hvis du finder frem til noget. Men når du deler det på nettet, så starter du rygter,« sagde Sofie Sønderup på facebooksiden ’Forsvundne personer’, citeret af TV ØST onsdag d. 21. september.

En hvid kassevogn, en forsvundet pige og en dykker
Sted: Korsør Lystskov. Dato: Morgenen torsdag d. 6 oktober. Vandoverfladen havde efter lidt tid lagt sig til ro igen, men den flade overflade brydes snart igen af et hoved. Det er en mørk plastikhætte der stiger op. Nu kommer briller til syne og en neon-orange ende på en snorkel viser sig. Nærmest i slowmotion rejser manden sig i vandet. Han har tydeligvis noget i hænderne. Den vådragtsiklædte skikkelse holder med begge hænder fast i et gråt plastik objekt. Det er ikke noget af interesse, men han tager det med op til overfladen alligevel.

dykker_emilie_meng

Manden er fra Søværnets Minørtjeneste og han er en del af endnu en af politiets talrige forsøg på at finde den forsvundne Emilie Meng, der har været væk i mere end to måneder. Omkring 25 betjente, dykkere og andet bereskabsmandskab deltog i en stor koordineret aktion ledet Steen von Würden, som står for overblikket. Han sagde: »Vi har ikke været systematisk gennem skoven tidligere. Det gør vi nu«

Det er en hvid kassevogn, der har sat hele maskineriet i gang. En hvid kassevogn, som vidner har set køre stærkt gennem den skov, som politiet gennemsøgte. Den var blevet set den weekend, hvor at Emilie Meng forsvandt, »Og det er føreren af den vogn, som vi meget gerne vil i kontakt med, siger efterforskningsleder i sagen,« forklarede efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til et sjællandsk medie.

Faktisk havde omlysningerne allerede landet hos Midt- og Vestsjællands Politi tilbage i august, men man har ikke regnet oplysningerne for væsentlige, og det mente politiet egentlig heller ikke da de gik i gang med eftersøgningen af lystskoven: »Vi har som et led i efterforskningen været i lystskoven tidligere. Den hvide kassevogn er en del af baggrunden for, at vi er der igen. Men vi vil også generelt set gerne følge op derude, ligesom vi har gjort det andre steder, og sikre os, at vi ikke har overset noget,« siger Søren Ravn-Nielsen. Man fandt, som politiet også havde forudset, aldrig noget i skoven.

Der er en pige hos min nabo
Sted: I en lejlighed i Korsør. Dato: Engang i august. Der er en pige inde hos min nabo, som skriger efter sin mor, og jeg kan høre banke- og sparkelyde. Sådan havde essensen af den beskrivelse, som en nabo til Finn Petersen havde givet til ’Forsvundne personer’, lydt. Egentlig et rationelt og klogt valg at give oplysningerne videre, når man hører sådanne ting inde fra nabolejligheden, men det viste sig bare at være de forkerte personer, der stod i en meget forkert situation, beskrivelsen var overgivet til, for det viste sig at Finn Petersen skulle være indblandet i meget mere end han selv vidste.

Politiet og Politiet Efterretningstjeneste havde nemlig troppet op hos ham i oktober og fortalt ham, at han igennem en længere periode havde været overvåget. Og ikke af myndighederne, men af civile borgere. Helle Flintholm, som tidligere var meget engageret i ’Forsvundne Personer’ men nu har meldt sig ud, forklarer overvågningen er blevet foretaget af lokale i kvarteret, hvor Finn Petersen bor. Helle blev også i oktober kontaktet af politiet.

“Efterfølgende tog politiet affære, og ransagede 67-årige Finn Petersens hjem. De aflyttede båndene og konkluderede at der ikke var noget at komme efter”

»Politiet har alt på skrift omkring gruppens planlægning og handlinger, og fik onsdag 5. oktober materialet, da en kvinde, der var hos mig, anmeldte det. Jeg blev af politiet bedt om at blive i den lille lukkede syvmands planlægningsgruppe, for at videresende alt materiale til politiet,« skriver hun i en SMS til TV ØST, hvor at hun også forklarer at hun nu er ude af hele gruppen. Efterfølgende tog politiet affære, og ransagede 67-årige Finn Petersens hjem. De aflyttede båndene og konkluderede at der ikke var noget at komme efter. »Vi har fået rettet misforståelserne ud,« forklarer Finn. Men det var ikke helt så nemt, for politiet kom i alt fire gange og kiggede i Finns ting – Dog uden held. De fandt i hvert fald ingenting af interesse. Nogen af gangene.

Nu må pressen også kigge med
Sted: Retten i Næstved. Dato: Onsdag den 26. oktober. En 17 – måske 18 – årig pige er forsvundet sporløst, og politiet er helt på bar bund. Ligeså er de mange frivillige der ihærdigt at hjælpe, men begynder at tage initiativer, som både er ulovlige og modarbejder det, som politiet gør. Familien ved ikke hvad de skal gøre af sig selv, og alt syntes uendeligt forfærdeligt og uden ende. En stor pengesum er blevet sat som dusør, som den der indgiver det vidneudsagn til politiet kan indfri. Politiet har ad flere omgange gennemsøgt alle tænkelige steder i Korsør. Finn Petersens lejlighed er et af dem, og her har politiet allerede været fire gange. For fem dage siden, havde Politiet foretaget den, og politiinspektør Kim Kliver fastslog ifølge TV ØST: »Det er politiets klare opfattelse, at der ikke længere er grundlag for at opretholde mistanken mod beboerne i de ransagede huse« Der lød senere et krav fra Finn Petersen om erstatning på 150.000 danske kroner.

Nu kan man spørge sig selv om pressens arbejde var til gene for den efterforskning, der var i gang. Det skulle det i hvert fald vise sig, at arbejdet for journalisterne skulle blive en hel del lettere, for Retten i Næstved besluttede onsdag den 26. oktober, at politiet skulle udlevere den aktindsigt, som Ritzau, TV2 og BT havde søgt om. Fredag klokken ni kunne journalisterne fra de respektive mediehuse så stå med sagsakterne i hænderne. Hvorfor havde myndighederne af så mange omgange ransaget en mand, som man ikke fandt noget kriminelt hos og da slet ikke Emilie Meng, som stadig var som sunket i jorden?

Finn Petersens to advokater valgte at anmelde de ulovlige og privat iværksatte ransagninger af Finns ejendom. Borgerne, som mistænkte Finn for at stå bag den forbrydelse, som Emilie måske var blevet udsat for, havde i løbet af deres overvågning af lejligheden optaget flere lydfiler, som ifølge politiet var blevet optaget ved at fjerne en mursten fra væggen og dermed kunne placere lytteudstyr. Disse filer blev videregivet til politiet via Helle Flintholm, og det var dem der højst sandsynligt satte fire omfattende ransagninger af Finns hjem i gang.

Hunden der gik tur ved Borup
Sted: Vandhul nær Borup ved Køge. Dato: 15:39 lørdag d. 24. december. Det er juleaften, og landet over har familier fundet sammen om den fælles tradition. Men for de betjente der besad telefonerne i den anden ende af røret, når man som borger ringer 112 for at få hjælp, skulle det blive meget mere end en normal aften, for et helt særligt opkald tikkede nemlig ind klokken 15:39, lørdag.
En anmelder, som var ude at lufte sin hun, havde nemlig opdaget en død person ved en sø ved Borup i Køge Kommune.

Ifølge politiets egen beskrivelse rykkede de hurtigt ud og bjergede liget, som også blev kørt til Retsmedicinsk Institut. Det var et ’mistænkeligt’ dødsfald »Der er foretaget omfattende undersøgelser på og omkring findestedet. Noget tyder på, at liget har ligget på stedet gennem længere tid,« forklarer myndigheden i en pressemeddelelse sendt ud dagen efter klokken kvart i ni, »Vi undersøger i øjeblikket, hvad politiet har af efterlysninger, der evt. kan passe på fundet af den afdøde«

“Liget blev overført til Retsmedicinsk Institut, hvor det blev 100% fastlagt, at der var tale om den eftersøgte Emilie Meng fra Korsør”

Kort efter, søndag d. 25. december klokken syv om aftenen, udkom politiet igen med en pressemeddelelse, som fastlagde at liget med rette kunne kaldes for Emilie Mengs: »Liget blev overført til Retsmedicinsk Institut, hvor det blev 100% fastlagt, at der var tale om den eftersøgte Emilie Meng fra Korsør, der forsvandt i juli måned 2016 fra Korsør« Efterforskningen blev nu overdraget fra Midt- og Vestsjællands Politi til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som vil blive ledt af efterforskningsleder, Søren Ravn-Nielsen.

Hen på aftenen startede et kort pressemøde på Vordingborg Politistation, hvor at repræsentanter fra talrige medier mødte op. Her blev det fastslået at Emilie Meng havde været udsat for en forbrydelse, og det var politiets klare overbevisning at hun har ligget i vandet længe. Man står stadig uden spor eller ide om hvordan at pigen har kunne tage turen fra Korsør til Borup. »Fundet åbner for nogle helt nye efterforskningsmuligheder. Vi ved nu, at Emilie er fundet langt fra sit hjem,« siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

Efter den fatale nyhed om fundet af den formentlig kun 17-årige pige har ramt Facebook og alle andre traditionelle og sociale medier, har tilkendegivelser om sorg, smerte og afmagt lydt. Her er det Sarah Midling Hansen:

2016-12-26-2

Politiet er stadig i gang med at efterforske og lede efter nye spor ved findestedet i Borup. Det vil Kim Kliver og efterforskningsleder, Søren Ravn-Nielsen, dog ikke kommentere på. Vandhullet ligger desuden ved afkørsel 34, og det kan bidrage til teorien om at Emilie blev forsøgt kørt mod København, men i stedet sat af på midtvejen. Med den lange tid der er gået fra Emilies forsvinden til nu i mente, gør at politiet ikke vil sætte en horisont på, hvornår at man kommer videre med sagen og forhåbentligt finder den skyldige i den forbrydelse, som endte med at koste Emilie Meng livet.

Redaktionel kommentar:
På vegne af JuniorMedia News’ samlede redaktion sendes de dybeste tanker til Emilie Mengs pårørende.

  • Politiet har nye spor i Emilie Meng-sagen

    Natten til den 10. juli 2016 forsvandt den daværende 17-årige pige Emilie Meng fra Korsør …
  • Emilie Meng fundet død

    Den 17 årige pige, Emilie Meng, som i sommers forsvandt sporløst fra Korsør, er fundet død…
Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…