Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

11 minutters læsning
0

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag præsenterede deres nye forsvarsudspil, der kommer til at være Regeringens udgangspunkt i de forsvarsforhandlinger Folketingets partier i den kommende tid vil beskæftige sig med.

»Danmark står over for en mere alvorlig sikkerhedssituation end på noget tidspunkt siden Murens fald,« hedder det. Man vil derfor styrke forsvaret, så det bliver et endnu stærkere værn mod de trusler, Regeringen mener Danmark står overfor.

I alt vil man øge bevillingen med 4,8 milliarder kroner i 2023, og pengene skal blandt andet bruges på en ny brigade på 4.000 mand, der skal stå klar til at hjælpe de østeuropæiske lande i tilfælde af udbrud af krig mellem Rusland og vores europæiske naboer. Man foreslår desuden et større samarbejde med NATO, der er de vestlige landes militære alliance.

Derudover skal Forsvaret »styrke sin evne til aktivt at deltage i internationale militære operationer som led i terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning og håndtering af irregulære migrationsstrømme«.

Det vil man gøre
I Regeringens udspil foreslår man en række initiativer, der vil opbruge de ekstra penge, man ønsker at tilføre. Heriblandt vil en »slagkraftig« brigade på 4.000 mand blive oprettet. I udspillet fortæller man, at »Danmark i 2024 kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efterretningsenheder og logistik«.

Sørværnets fregatter skal udstyres med forskellige missiler. De både kort- og længererækkende missiler skal bruges mod fjendtlige fly og andre missiler. Derudover skal flåden også udrustes med sonaranlæg og anti-torpedosystemer. Søværnets helikoptere skal gives dyppesonarer og torpedoer, så de kan bruges i anti-udbådskrigsførsel.

Man vil også styrke Forsvaret og Hjemmeværnet, så man i en krisesituation kan mobilisere 20.000 soldater og 4.000 fra reserven. I 2016 rådte Forsvaret over 14.852 militærfagligt personel. Til det havde 4.902 civile eller uden en militæruddannelse også arbejde i det danske militær.

Ifølge det nyfremlagte udspil ønsker man at Forsvaret forsat skal deltage i operationer uden for Danmarks grænser, som led i blandt andet bekæmpelse af terror: »Regeringen ønsker derfor gradvist at forøge den økonomiske reserve til internationale operationer for at give Danmark et større handlerum til at kunne stille med bidrag til internationale indsatser i lyset af det alvorlige trusselsbillede,« står der skrevet.

Man vil også opruste de danske tiltag ift. cybersikkerhed, og på længere sigt anskaffe sig F-35 kampfly.

Større fokus på national sikkerhed
På udvalgte steder har man allerede valgt fra regeringens side at indsætte soldater til politimæssige opgave. Det består blandt andet i beskyttelses- og overvågningsopgaver, der indtil nu kun har været udført af politibetjente. Det tæller for eksempel ved grænsen og foran synagogen i København.

Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, ønsker at opstilling af en »let« infanteribataljon på 500 mand, hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet. Forsvaret skal også have en helikopter på højt beredskab dedikeret til at Forsvaret har en helikopter på højt beredskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

Livgarden skal også udvides med  flere specialoperationsstyrker og yderligere et vagthold. De skal også kunne yde støtte til politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

Hjemmeværnet skal fortsat tage del i grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse, hvor man ønsker at »få styr på de ydre grænser af hensyn til Danmarks sikkerhed«. Regeringen ønsker desuden opbakning til at Forsvaret skal bidrage med f.eks. flyovervågning til den faelles europaeiske håndtering af migrationspresset i Middelhavsområdet, som man allerede gør.

Hjemmeværnet skal stadigt have sin del i Danmark, hvor det fungerer som en frivillig militær beredskabsorganisation til støtte for Forsvarets opgaveløsning samt samfundets samlede beredskab. Til slut skal der også ansættes mere personel i den statslige redningsberedskab, der yder assistance til det kommunale rednings-beredskab ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver specialudstyr.

Sikkerhedssituationen er den værste i lang tid
»Mod øst står NATO overfor et udfordrende og selvhævdende Rusland. Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika nærer militant islamisme og skaber grundlaget for terrortruslen og irregulære migrationsstrømme. Truslerne fra cyberspace har alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser,« hedder det i udspillet.

Fra Regeringens side er man meget bekymret over for især Ruslands ageren, der »giver anledning til voksende bekymring«. Man begrunder frygten med at »Rusland opruster kraftigt og gennemfører store militære øvelser langs Østersøen og de baltiske landes grænser uden
respekt for internationale normer og principper«. Ifølge Forsvarsministeriet arbejder det store land i øst »i det skjulte«.

»Det er vigtigt, at NATO optræder klart og tydeligt i forhold til Rusland. Der må ikke opstå misforståelser eller tvivl om hverken vores beslutnings- og handlekraft eller om vores evner. Det er essensen af NATO’s artikel 5 – den såkaldte musketér-ed. Det er i sidste instans også afgørende for Danmarks egen sikkerhed,« skriver man.

Mød syd-øst lurer Islamisk Stat, og Regeringen vil gerne have, at vi er »stolte af, at vi med vores store bidrag til NATO, FN og den internationale koalition mod ISIL er forrest i kampen for den sikkerhed og tryghed, vi skal værne om«. I Danmark skal Forsvaret bruges i kampe mod terror:

»Den fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark betyder, at det er relevant, at Forsvaret i endnu højere grad bidrager til danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme. Først og fremmest via en øget støtte til politiet,« forklarer man, og begrunder noget af problemet med håndteringen af den danske grænse.

»Europas ydre grænser er under pres. Migration, ustabilitet og terror er en stor udfordring for Danmark og resten af Europa. Konflikt og ustabilitet i Europas sydlige og sydøstlige nærområder og dele af Afrika sender allerede millioner af mennesker på flugt. Samtidig bidrager manglende fremtidsudsigter til, at der kan være en risiko for, at tilstrømningen tager til i de kommende år i form af irregulær migration mod Europa. Det er afgørende for regeringen at mindske migrationspresset mod Danmark og få styr på de ydre grænser af hensyn til Danmarks sikkerhed«

Skriv et svar

SE OGSÅ

Bil kører ind i menneskemængde i London

En bil har påkørt en række fodgængere foran Albert Museum ved Exhibition Road i den britis…