Højere bundskat finansierer afskaffelse af PSO

16 minutters læsning
Kommentarer lukket til Højere bundskat finansierer afskaffelse af PSO

Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om afskaffelsen af PSO-afgiften.
Det fortæller Forsynings-, Energi- og klimaminister  Lars Christian Lilleholt (V) på et doorstep pressemøde i Finansministeriet.

»Jeg er ekstremt stolt over, at det er lykkedes regeringen at lande en så bred politisk aftale om det her, som indebærer syv ud af folketingets ni partier«. Siger Lars Christian Lilleholt.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Aliance, De Radikale, SF og De konservative.

» Det er simpelthen godt politisk håndværk, at vi i et bredt samarbejde har lavet en god aftale.« Lyder det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, som fortsætter;

»Hvis vi skal have industriarbejdspladser i Danmark, og det skal vi, så skal vi sikre, at det også kan betale sig at producere, og der har PSO-afgiften været en byrde om virksomhederne«.

Ulovlig afgift – ifølge EU.

PSO-afgiften stammer tilbage fra 1988 hvor den blev opfundet i en aftale om liberalisering af energimarkedet. PSO står for Public Service Obligations, og er en afgift på elregningen, som er blevet brugt til at finansiere statslige tilskud til producering af vedvarende energi. PSO-afgiften har hele tiden været reguleret efter elpriserne. I praksis har det fungeret sådan, at når elpriserne faldt to øre, så steg PSO-afgiften en øre. Omvendt faldt PSO-afgiften en øre, hvis elpriserne steg to øre.

EU Kommisionen har dog været ude og sige, at PSO-afgiften er ulovlig. Det er den fordi, at den er konkurrenceforvridende. Udenlandske virksomheder i Danmark bliver nemlig også ramt af afgiften, men får altså ikke gavn af de støtteordninger, der er til de danske virksomheder som omlægger til producering af grønenergi.

Man kunne have nøjedes med at omlægge PSO-afgiften, så den kun ramte danske virksomheder, eller sådan at udenlandske virksomheder kunne få gavn at støtteordningerne, men regeringen valgte i foråret at spille ud med, at afgiften skulle afskaffes. EU komissionen havde således pålagt regeringen, at man skulle have en aftale om en ændring af PSO-afgiften inden 1. januar 2017, og for at aftalen skulle kunne nå igennem folketingssalen, så skulle aftalen altså på plads i denne uge.
Med aftalen udfases PSO-afgiften løbende frem mod 2022, hvor den vil være helt væk.

Koster milliardbeløb

Det koster et større milliardbeløb at afskaffe PSO-afgiften.

Partierne er i aftalen blevet enige om, at man hæver bundskatten. Bundskatten er den minimumsskat som alle danskere betaler.

Bundskatten hæves med 0,05%-point i 2018, og stiger så gradvist indtil 2022 hvor bundskatten vil være forhøjet med 0,09%-point i forhold til i dag. Det giver en finansiering på omkring 700 mio. kr.

Herudover er man også enige om, at reducere den grønne check. Den grønne check er et beløb som du modtager, hvis du er fyldt 18 og er fuldt skattepligtig.
Beløbet afhænger af din indkomst, og om du har børn.
Med omlægningen af den grønne check har man fundet yderligere 700 mio kr.

Afslutningsvis har man afskaffet puljen “VE til proces”, som er en erhvervsstøtteordning. Afskaffelsen af den giver 2,1 mia. kr, herudover har man også droppet Måltal for VE-besparelser. Det giver en finansiering på omkring 1,7 mia kr. fra 2019 til 2025.

Manglende finansiering af energiforliget.
 PSO-aftalen går på, at man bl.a har besluttet at, man  hæver bundskatten med 0,09%-point, noget som Venstre-regeringen selv har lagt på forhandlingsbordet tidligere på året, men som Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), inden folketingsvalget i 2015, blankt afviste ville ske. Derfor var det også en noget presset Finansminister, som præsenterede PSO-aftalen.

»Vi er havnet i en situation, hvor vi er nødt til at finde finansiering til det her energiforlig. Derfor har vi været nødt til at tåle, at vi skulle hæve bundskatten« Lyder det fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som fortsætter »Personligt synes jeg, at vi har fundet en meget skånsom finansiering«.

Heller ikke De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, som også tidligere, næsten ultimativt, har afvist en forhøjelse af bundskatten, er glad for den del, men han glæder sig alligevel over aftalens helhed.

»Det gør selvfølgelig rigtig ondt. Jeg havde hellere set, at man afskaffede den grønne check helt. Men det der er vigtigt, det er at man afskaffer PSO-afgiften, som har været en byrde for virksomhederne.« Lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Heller ikke Liberal Aliances leder Anders Samuelsen er glad for, at man hæver bundskatten, men han glæder sig over, at LA har fået endnu et valgløfte igennem.

»Vi er det eneste parti, der gik til valg på at afskaffe PSO-afgiften, og nu er det gjort. Det er jeg glad for. Det har selvfølgelig kostet, men den her aftale er for god at sige nej til. Jeg så selvfølgelig gerne, at vi ikke hævede nogen skatter, men det vigtigste er, at vi gør det lettere for vores virksomheder« Anders Samuelsen. »Det sker gang på gang, at man netto får flere penge i lommen, det er det vi er sat i verden for, og det er det vi gennemfører« lød det fra Anders Samuelsen.

De kystnære vindmøller består. 
Regeringen har tidligere luftet tankerne om at bryde med den del af energiforliget, hvori at man vil etablere nye kystnærevindmøller. Det har været regeringens ønske, at droppe de kystnærevindmøller for at bringe regningen for energiforliget ned.

Det er dog lykkedes de øvrige partier i forliget, at sikre de kystnærevindmøller, noget som især De Radikales politiske leder Morten Østergaard glæder sig over.
»Vi har jo været den grønne samvittighed i de her forhandlinger. Vi er glade for at kunne holde fast i, at vi har beholdt de kystnære vindmøller. Hvis vi ikke havde været her, så var det ikke sket«. Siger Morten Østergaard, som bliver bakket op af SFs formand Pia Olsen Dyhr
»Jeg har tidligere sagt, at det skulle blive over mit lig, at man afskaffede de kystnære vindmøller, så det er jeg glad for, at vi har fået sikret, og så er jeg glad for den nye miljøpulje«.

Den nye miljøpulje udgør 375 mio kr, som skal bruges på at understøtte den grønne omstilling.

Enhedslisten var forud for forhandlingerne om afskaffelsen af PSO-afgiften med i energiforliget. Partiet har dog ikke været inviteret med til PSO-forhandlingerne, og står uden for aftalen, overfor nyhedsbureauet Ritzau siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, at aftalen vil ramme socialtskævt.

»Man giver erhvervslivet endnu en gigantisk skattelettelse. Den regning tørrer man af på almindelige borgere« Lyder det fra Pelle Dragsted som fortsætter »Ud over de sociale konsekvenser har det også miljømæssige konsekvenser i form af stigende CO2-udslip.«

På trods af en forhøjelse af bundskatten, vil man på grund af afskaffelsen af PSO-afgiften dog få flere penge mellem hænderne. Det viser tal fra Finansministeriet.

Ifølge beregninger fra finansministeriet vil en enlig dagpengemodtager uden børn, med den nye aftale få 100 kr. mere til sig selv i 2018, og 700 kr. mere til sig selv i 2025.
En højtuddannet familie vil få 1700 kr. ekstra til sig selv i 2018 og 5200 kr. ekstra i 2025.

En almindelig type-familie. Dvs en familie med mellemindkomster, og som består af to voksne og to børn, som bor i en ejerbolig, vil få 500 kr. ekstra i 2018, og 2500 kr. ekstra i 2025 når alle initiativer er fuldt indfaset.

Ud over Enhedslisten står også Alternativet uden for aftalen.

Nyt ejendomsvurderingssytem på vej

Med aftalen har man også fundet penge til den kommende aftale om en omlægning af ejendomsvurderingsystemet.
»Det vi er blevet enige om, er at der er penge til ejendomsvurderingsområdet også, der mangler lige de sidste par brikker, før at vi kan få den på plads« Lyder det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Det var regeringens intention at lande en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem i aften, men flere partier ønskede, at kigge nogle tal igennem igen. Der er derfor sat et nyt forhandlingsmøde i morgen, hvor det forventes, at aftalen vil falde endeligt på plads.

Også en finanslovsaftale forventes at falde på plads i morgen. De seneste par dage har der fundet intense »hulemøder« til i Finansministeriet. Hulemøder er uofficielle forhandlinger, hvor pressen ikke venter foran Finansministeriets dør. Onsdag kunne JM News lade sig fortælle, at det »ville være helt ufatteligt, hvis der ikke lander en aftale i morgen (i dag red.)«, grundet 2. behandling af Finanslovsforslaget var Finansministeren dog låst i folketingssalen det meste af formiddagen, og det var derfor ikke muligt, at afslutte finanslovsforhandlingerne i dag.

Kilder; Finansministeriet, Klima-, Energi-, og forsyningsministeriet, DR, TV2, Ritzau

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…