Victor Boysen fra RU: Bedre – Ikke nødvendigvis kortere skoledag

25 minutters læsning
Kommentarer lukket til Victor Boysen fra RU: Bedre – Ikke nødvendigvis kortere skoledag

Victor Boysen er formand for Radikal Ungdom, og han stillede op til interview med JuniorMedia News.

Få dage inden den store dag, og inden vi får resultatet, står Victor Boysen foran Christiansborgs hovedindgang. Vejret er gråt, det blæser og han skal snart ind bag de tykke mure, men inden da vil han lige fortælle lidt om hans parti – Radikal Ungdom.

Victor er landsformand for ungdomsorganisationen. Det har han været siden oktober 2015, hvor han efterfulgte Christopher Røhl Andersen. RU er et af de ungdomspartier, som cirka 63.000 danske grundskoleelver kan stemme på ved skolevalget 2017. Det hele bliver afgjort på torsdag d. 2. februar.

I 2011 fremlagde Dansk Ungdoms Fællesråd en rapport, hvori at man uddybede 28 forslag, som alle skulle hæve valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgerne ved de ’rigtige’ folketingsvalg. Et af de forslag var, at skabe et skolevalg, som Norge og Sverige allerede havde afprøvet og fået gode erfaringer med.

Første gang at Folketinget og Undervisningsministeriet afholdte sådan et var i 2015, hvor at flere end 800 skoler var tilmeldt. Det radikale ungdomsparti fik for to år siden en procentdel på 9,8. Det gjorde dem til det femte største parti ved skolevalget. Det ville have resulteret i 18 mandater, hvilket er ti flere end ’de voksne’ tildelte moderpartiet.

Hvem er Radikal Ungdom ifølge Victor Boysen
»Vi er ikke så selvhøjtidelige. Vi er meget nede på jorden. Vi er meget hyggelige. Vi har det sjovt sammen, og vi kan godt lave nogle kampagner, som har et blink i øjet og lidt humor. Jeg synes nogle gange at ungdomspolitik bliver for seriøst. Det bliver for alvorligt«

Han kan ikke lide, når man tror man er den nye statsminister, der går rundt i jakkesæt og hele tiden sige de rigtige ting. Sådan har de det ikke i RU, forklarer formanden for ungdomsorganisationen. De kan godt have det hyggeligt.

»Og så tror vi på nogle gode ting, som at alle mennesker fortjener en chance her i livet. Vi tror derfor på at vi skal investere mere i uddannelse, så alle mennesker kan bliver dygtigere og få det job, de drømmer om«

Med et smil konkluderer Victor, at det fede ved Radikal Ungdom er, at de tror på nogle gode ting, og så har de det sjovt imens.

Aftalen med Tyrkiet var en dårlig ide
På RU’s hjemmeside skriver partiets ordfører for europæiske forhold, Alexander Bjørn, at Radikal Ungdom mener, at EU’s aftale med Tyrkiet er en ’uholdbar løsning’ der ikke ’er opskriften på en varig løsning på flygtningespørgsmålet’.

Aftalen går ud på at EU tilbagesender illegale migranter til Tyrkiet, som skulle være kommet til de græske øer, mod at EU-landene tog imod en syrer fra Tyrkiets flygtningelejr pr. retursendt. Tyrkiets præsident Erdogan har siden fået meget kritik for indkvarteringen og forholdene for flygtninge i landets lejre.

Victor Boysen er enig med partiets linje, »Jeg synes at den er ganske usympatisk. Man sender folk tilbage til Tyrkiet, hvor at der ikke er særlig gode forhold, og jeg tror at vi kunne give de flygtninge et bedre liv, hvis vi tog dem op til Europa«

Han påpeger, at det handler om, at vi skal have så få flygtninge som muligt, og det ville være meget bedre, hvis de kunne bo i de lande, de kommer fra og helst vil være, men vi har bare en kæmpestor humanitær krise i Syrien, og derfor tror han at rige lande i Europa er nødt til at hjælpe lidt mere end de gør i dag.

»Vi kan ikke bare parkere dem nede i Tyrkiet, hvor at der er super dårlige menneskerettigheder og enormt dårlige forhold for de her flygtninge og så tro at så er situationen ligesom løst,« forklarer Victor Boysen, og siger at vi heller ikke bare kan klare problemet alene, »Jeg synes, man skal lave et fælles europæisk asylsystem, sådan så at vi kan blive bedre til at hjælpe de mennesker, det her går ud over«

RU-formanden taler om de mennesker, som bliver bombet fra deres hus og hjem. Det er de flygtninge, der fortjener den bedste hjælp, de overhovedet kan få. Han tror at Danmark kan gøre noget, men vi kunne gøre endnu mere, hvis vi samarbejdede i hele Europa.

»I stedet for at Danmark tager nogle flygtninge, og Sverige tager nogle, og Frankrig tager nogle, så kunne Europa tage flygtninge i fællesskab, ligesom vi gør i Danmark, hvor at man placerer flygtningene alt efter, hvilken kommune der har flest ressourcer. Så kunne man lave sådan en fordelingsnøgle«

Victor Boysen er tror ikke på at han kan få alle overtalt med på den ide i morgen, men det er det der er det fede ved ungdomspolitik, »Jeg tror heller ikke, at et her vil komme til at ske inden for den nærmeste fremtid, men jeg tror, hvis man kan få det til at fungere, ville det være noget, der virkelig kunne hjælpe«

Vi skal være bedre til at hjælpe, for det er ikke en løsning at de alle sammen bor i Tyrkiet, Jordan eller Libanon. Victor var i Jordan for en måned siden, og han så med egne øjne, hvad det gør med et samfund, når flere millioner af flygtninge bor på et meget lille sted. Der var ikke adgang til skole, tøj, vand, medicin eller transport.

»De har ingenting, og de kan ikke klare det lige nu. Vi er nødt til at øge hjælpen til nærområderne, og vi er også nødt til at tage flere flygtninge i Danmark. Og så er vi nødt til at få et samarbejde op her i Europa, så alle kan hjælpes ad med at løse den her udfordring, men det er rigtigt, at som det ser ud nu, er det nok ikke noget, der bliver til virkelighed i morgen«

Ønskeforholdet til Storbritannien
Briterne stemte i sommers om at forlade den fælles europæisk union, og når de sender sådan et signal, skal man respektere beslutningen om at trække sig, og så må de klare sig selv, mener Victor Boysen.

»Resten af de europæiske lande – dem der gerne vil EU – arbejde sammen, og når først at England er kommet ud af EU, så kan man jo også forhandle med dem om nogle aftaler, ligesom man gør med alle mulige andre lande blandt andet USA, Canada og Fiji, og hvad ved jeg«

»Men indtil da synes jeg at vi skal respektere Storbritanniens beslutning, og så må de gøre det med alle de konsekvenser, det har. De er ikke med i det indre marked, og de er ikke med om at bekæmpe global opvarmning, og alle de andre ordninger, vi har«

Peberspray og voldscirkler
Flere ’rigtige’ moderpartier har ytret støtte og sympati om ideen ved at legalisere brugen af peberspray som et forsvarsmiddel. Dansk Folkeparti og Liberal Alliances ungdomspartier valgte ’gør peberspray lovligt’ som deres mærkesag. Til det har Victor Boysen kun én ting at sige:
»Jeg synes at det er en dårlig at legaliserer peberspray. Jeg tror vold avler vold, så hvis vi giver danskerne lov til at gå med flere større våben, så kommer der også til at være mere vold i gadebilledet. Intentionen er jo rigtig fin, at man gerne vil beskytte ofret fra voldtægt og sådan nogle ting,« siger Victor og udtrykker sin frygt for, at der vil blive brugt mere peberspray gange hvor at det måske ikke var nødvendigt, hvis man giver det frit.

RU-formanden tror, at når man begynder at forsvare sig mod overgreb og voldtægt, så vil de kriminelle også blive bedre til at beskytte sig mod strålen, gå med nogle større våben eller tage nogle ’beskyttelsesdragter’ på.

»Så, jeg frygter, at det bliver sådan en voldsspiral, hvor at man bare opruster i gadebilledet, og det tror jeg ikke giver mere sikkerhed og tryghed. Jeg tror, det giver et mere voldeligt samfund, og det har jeg ikke lyst til at være en del af«

To populære mærkesager og RU-reaktionen
Alle tilmeldte skoleelever, som har været med i forløbet, har skullet vælge tre mærkesager, som de mener er vigtigst for lige præcis dem. Med 12,1 procent var lovliggørelsen af aktiv dødshjælp den tredje mest valgte, og den mærkesag er Victor Boysen enig i, som svarer på om det skal gøres lovligt:

»Ja, det synes jeg helt bestemt. Hvis min mormor lå og var dødeligt syg, og hun havde to uger tilbage af sit liv. Hvis hun havde så ondt i kroppen, at hun egentlig helst ville herfra, så ville jeg ønske at jeg kunne sige til hende: Mormor, nu siger vi farvel til dig i god ro og mag, og så ka du få lov til at få aktiv dødshjælp bagefter«

Han synes at det er forfærdeligt, at vi tvinger folk til at ligge og lide i et stort smertebad på deres dødsleje, som han kalder det. Og det sker, når de egentlig helst ville herfra og sige farvel til deres nærmeste. Victor Boysen synes at aktiv dødshjælp er vigtigt, og at det skal lovliggøres.

Radikale Venstres ungdomsformand mener på den anden side at det er en svær situation, fordi vi risikerer at nogen mennesker kommer herfra, som egentlig mest af alt, havde lyst til at leve her, »Jeg synes også, man skal sørge for, at man ikke bliver presset ud i at sige ja til aktiv dødshjælp, fordi deres familie eller deres venner synes nemmest, at de tager dødssprøjten«

»Det må man sikre ved, at der er samtaler med psykologer og læger hele vejen igennem, sådan at man tager beslutningen på et oplyst grundlag, og man hele tiden er sikker på, at folk ret faktisk vil væk herfra og ikke bare bliver presset til det. Vi kan se i Holland og Belgien, hvor at der er aktiv dødshjælp, at man kan godt indrette systemet, så det virker«

Ifølge Victor Boysen skal vi lære af de lande, hvor at det rent faktisk har fungeret og sikret, at de mennesker, som hat brug for at komme herfra, fordi de bare har det ad helvede til, de ikke skal ligge og lide på deres dødsleje. Det synes har er virkelig er uværdigt. Han mener at alle fortjener en værdig afslutning på livet.

Når man til gengæld spørger formanden om, hvorvidt at folkeskoledagen skal gøres kortere, svarer han at ikke synes at det er politikerne på Christiansborg, der skal diktere, hvor lang dagen skal være, »Så, jeg synes, at hele den mærkesag er lidt mærkelig. Det må være en opgave, som kommunerne og skolerne selv finder ud af. Nogle steder kan det være at skoledagen er blevet lidt for lang, og nogle steder er den lidt for kort, men det jeg interesserer mig for som ungdomspolitiker, der er at folkeskolen på indholdssiden bliver i verdensklasse«

Han tror, at man kan skrue på nogle ting, som kan gøre den bedre, end den er i dag. Det er for eksempel, at man ikke har så mange test, at der ikke er så stort fokus på karakterer, at man har mere tid til at fordybe sig i stoffet, og man kan arbejde grupper. Han vil gerne have at man tænker ud af boksen, i forhold til hvordan man laver undervisningen.

»Jeg synes, at helhedsskolen ikke har været særlig succesfuld. Vi kan se at implementeringen rundt omkring har været for dårlig. Der har ikke været givet penge, til at man kunne lave undervisningen på en anden måde end ’sæde-til-røv’-undervisning – Altså tavleundervisning«

Det er dumt gjort, men tanken er god, mener Victor Boysen, »Man skal have mere alsidig undervisning, at det ikke bare skal være tavle, men man også kan være ude i naturen og ude i skolegården og lære, at man kan blande leg og læring. Man kan have flere aktive undervisningsformer, og det synes jeg er helt genialt«

Victor tror at der er mange elever, der ikke lærer bedst, hvis man sidder i en klasse, men godt på andre måder, ved for eksempel at være mere aktiv imens, man for undervisning. Det er gode ideer, men man må, ifølge Victor Boysen, konstatere at det ikke er lykkes at få ud i virkeligheden.

»Jeg vil have en bedre – ikke nødvendigvis en dårligere folkeskole. Det må de selv finde ud af ude på skolerne i forhold til, hvad deres behov er. Men generelt synes jeg, at det er en opgave, som kommunerne og skolerne selv må finde ud af, jeg vil bare gerne koncentrere mig om, at skolen på indholdssiden bliver så god som overhovedet muligt«

Tre gode grunde til at sætte krydset ud for de radikale
I morgen, d. 2. februar skal 60.000 danske elever stemme på en af de forskellige ungdomspartier. Victor Boysen fra Radikal Ungdom giver her tre gode grunde til at stemme på hans parti:

»Man skal stemme Radikal, fordi man kæmper for bedre uddannelser,«

»et godt klima,«

»og flere flygtninge til Danmark«

Mere end 60.000 danske skoleelever skal stemme til ’Skolevalg’ d. 2. februar. Radikal Ungdom er et af de opstillende ungdomspartier, og de fik ved sidste valg i 2015 en stemmeandel på 9,8 procent.
JuniorMedia News dækker hele valgkampen og sender direkte fra Christiansborg på valgaftenen mellem 18 og 21.30.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…