Nyvalgt RU-formand, Sigrid Friis: »Når man mister tilliden til institutionerne, så svækkes demokratiets legitimitet«

33 minutters læsning
Kommentarer lukket til Nyvalgt RU-formand, Sigrid Friis: »Når man mister tilliden til institutionerne, så svækkes demokratiets legitimitet«

»Jeg kunne ikke lade være,« indleder Sigrid Friis, den nyvalgte formand for Radikal Ungdom, vores interview, da jeg spørger hende om, hvad der har fået hende til at stille op som formand.

Få minutter tidligere mødte jeg hende for første gang, da hun kom flyvende ind af døren til Radikal Ungdoms sekretariat. Interviewet var få timer tidligere blevet flyttet fra privaten til sekretariatet, da Sigrid ville få svært ved at nå hjem til det aftalte tidspunkt.

Læs også: RU vælger nu formand

Tilbage i sekretariatet på Islands Brygge var det en tydeligt travl og nyvalgt formand, jeg mødte. Også mere travl end hun selv havde forestillet sig: »Ligegyldigt hvor meget man forbereder sig, tror jeg altid det kommer bag på en, hvor meget man pludselig får at lave,« lød det, inden at hun forsvandt ind i et lille lokale og gav en krammer til hendes efterfølger på posten som forretningsudvalgsmedlem med ansvaret for internationalt samarbejde.

Et par hurtige spørgsmål om interviewet gjorde, at Sigrid hurtigt øjnede muligheden for at få noget luft: »Skal vi ikke gå en tur ned af Islands Brygge så? Jeg har siddet inde foran en computerskærm hele dagen,« og således endte vi i et walk and talk interview i det gode vejr på Islands Brygge.

Fra sekretariatet på Bergthorasgade bevæger vi os ned mod Sydhavnen, og her fortæller Sigrid videre om sin beslutning om at stille op som formand: »Det var egentlig mest af alt af lyst. Lyst til at bruge min tid på den her forening,« fortæller en smilende Sigrid, som er klar til at »dedikere sig selv fuldt ud« til det som hun hellere betegner som et foreningsprojekt end et »projekt-Sigrid«.

RU skal have en afgørende rolle i at definere samfundet
Og hvad går det her foreningsprojekt så ud på? På vores gåtur fortæller Sigrid, at hun så det at være løsningsorienterede som bærende for, hvad hun gerne vil opnå som formand: »Når jeg ser på politik i mange af de etablerede medier, så ser jeg bare rigtig ofte en masse problemer,« siger hun for herefter at beskrive i hvilken retning RU bør gå: »Jeg kunne godt tænke mig, at vi er dem som tror på en udvikling og tror på, at hvis vi tør at tænke lidt ud af boksen en gang i mellem, så kan vi også godt finde nogle lidt vildere og lidt mere kreative løsninger, end de etablerede politikere kan finde på«

Vi er nu lige ved at ramme Sydhavnen og her fortæller Sigrid afsluttende, at hun tror på, at Radikal Ungdom kan få en afgørende rolle, når vi skal definere hvilket samfund vi gerne vil have. »Prøv lige at tænke ud af boksen og tænk på, hvad er det for et samfund vi gerne vil skabe. Der tror jeg, at Radikal Ungdom vil spille en vigtig rolle«

På vej ned af Sydhavnen bevæger vi os nu mere over i det politiske. Jeg opfatter selv Sigrid mere optaget af værdipolitik end fordelingspolitik, og det er da også her vi begynder. Sigrid fortæller, at hun gerne at man »turde skille tvangs- og incitamentskulturen ad«, således at man i stedet kunne spørge sig selv: »Hvad er det den enkelte privatperson kan?« Her nævner Sigrid selv Radikal Ungdoms klimavenlige kogebog som et eksempel på, hvordan man opfordrer til at løfte klimaudfordringen i flok uden at gribe ind i individets egen frihed. Et eksempel som i sin natur også beskriver den sammenhæng mellem socialisme og liberalisme, som vi kom ind på senere i interviewet.

Grunden til at vi gerne vil lave om på pensionsalderen er jo ikke at, vi har et princip om at folk skal være længere på arbejdsmarkedet

         – Sigfrid Friis, nyvalgt formand for Radikal Ungdom

Først ville jeg dog gerne forholde Sigrid til min opfattelse om at hun er mere værdipolitisk anlagt. Hun bruger spørgsmålet til at definere sit syn på økonomisk politik: »En sund og stærk økonomi er, sammen med vækst i Danmark, mere et middel end det er et mål,« fortæller Sigrid og uddyber med et meget omdiskuteret eksempel: »Grunden til at vi gerne vil lave om på pensionsalderen (hæve den, red.), er jo ikke at, vi har et princip om at folk skal være længere på arbejdsmarkedet. Det er fordi, at vi tror på det som et middel til at opnå de store mål vi gerne vil hen til,« siger Sigrid og opsummerer: »Økonomien er for mig vigtig. Den er fundamentet for vores samfund, men det er aldrig målet i sig selv.«

Humanisme er ikke et skældsord
Vi bevæger os tilbage i det værdipolitiske, for her glæder Sigrid sig til at tage ejerskabet af ordet “humanisme” tilbage: »Værdipolitisk så vil jeg gerne tage ejerskabet over ordet humanisme tilbage. […] Den grundlæggende tro på, at alle mennesker fødes med en værdi og fortjener en chance for at skabe sin egen fremtid her i livet. Jeg kan slet ikke se, hvorfor at det er kontroversielt, men det er det åbenbart,« forklarer Sigrid og kobler det sammen med to væsentlige mærkesager for Radikal Ungdom: Udlændinge- og miljøpolitik: »Det ansvar, som man har som individ, er også for mig en del af humanismebegrebet. Det er et ansvar, som man har, både for sin planet og for sine medmennesker«

Vi nærmer os en gruppe unge, som nyder eftermiddagssolen med øl og musik, og det får helt automatisk Sigrid til at tale højere, meget belejligt da jeg ikke havde en mikrofon med til hende andet end min telefon.

Sigrid fortæller, at hun ikke tror på, at det er store taler som rykker på folks handlinger, men at det i stedet handler om følelser: »Jeg tror det er følelser, som får folk til at forandre sig, og derfor er værdipolitikken vigtig for mig, for den rykker på folks følelser«

Behov for opgør med Socialdemokratiet
»Vi vil gerne tage 10.000 kvoteflygtninge« Så præcist udlægger Sigrid det, da jeg drejer samtalen ind på udlændingepolitikken, et tema som er et af de mest diskuterede emner i dansk politik for tiden og forventes at være altafgørende ved næste folketingsvalg. Sigrid er stærkt uforstående med, at man i Danmark har lukket ned for FN’s kvotefordeling. »Det her med at man i dag har lukket stort set ned for FN’s kvotefordeling, i hvert fald fra dansk side, er for mig helt hul i hovedet.«

Sigrid lægger vægt på, at det er FN’s kvoteflygtninge, der, i hendes optik, har mest brug for hjælpen. »FN’s kvoteflygtninge er jo dem, som har allermest brug for hjælp, og Europa har sagt lidt pas på grund af alt det her med bådflygtningene, og der har vi en kæmpe udfordring.« siger Sigrid og tager dermed skridtet hen imod, at vi om lidt skal til at snakke EU.

Først skal vi dog lige færdiggøre vores snak om udlændingepolitik, og Sigrid fortsætter således; »På den lange bane tror jeg rigtig meget på en fælles europæisk fordelingsnøgle (af kvoteflygtningene red.). Hun lægger dog vægt på, at det er svært at sætte tal på. »Min holdning er jo, at det er svært at sætte et tal på, for man skal jo hjælpe en andel af dem, som har behov for det. Det kan være at behovet er meget større eller meget mindre om 3 eller 5 år – det er ikke til at forudsige. Det svarer lidt til at sige; Prøv at sætte et tal på hvor mange mennesker, som vi skal behandle for kræft om året«.

RU-formand, Sigrid Friis, ønsker Kongehuset afskaffet, DSB privatiseret og fri hash, forklarer hun i et stort interview med JuniorMedia News Tegning: Lau Frank Vestergaard / JuniorMedia News

Vi bevæger os hen i mod at skulle at snakke EU, først vender vi dog lige tilbage til det jeg lovede tidligere i artiklen, nemlig sammenhængen mellem socialisme og liberalisme. Som formand for Radikal Ungdom er Sigrid formand for Danmarks socialliberale ungdomsparti. I den senere tid har moderpartiet Det Radikale Venstre tilhørt venstrefløjen og støttet Socialdemokratiets formand som statsministerkandidat. Senest i 2011-2015 hvor Radikale også var med i regering under Helle Thorning-Schmidt. Det har dog også før hændt at De Radikale “skiftede side” og gik over til højrefløjen, og efter at Mette Frederiksen har gjort tilnærmelser til DF, så har De Radikales politiske leder Morten Østergaard gjort tilnærmelser til Kristian Jensen. Derfor så jeg det helt naturligt at spørge Sigrid om hun egentlig ser sig selv som mest socialist eller liberalist:

»Når man er Socialliberal så tager man jo det bedste af begge verdener, og der vil være områder hvor man tænker, “at nu trækker Sigrid på nogle klassiske liberale argumenter” og “nu trækker Sigrid på nogle klassiske sociale argumenter”. « Fortæller Sigrid, inden at hun forholder sig til hvorvidt at De Radikale på Christiansborg bør gå tættere sammen med SF eller med et (hypotetisk) Venstre med Kristian Jensen i spidsen, nu hvor Socialdemokratiet har rykket sig væk fra De Radikale på udlændingepolitikken.

»Det er helt klart at vi har behov for et opgør med Socialdemokratiet«

     – Sigfrid Friis, nyvalgt formand for Radikal Ungdom

»Jeg synes der er meget potentiale begge steder. Det er helt klart at vi har behov for et opgør med Socialdemokratiet, som jeg synes flytter sig meget voldsomt med de skred mod højrefløjen og Dansk Folkeparti. Derfor er vi nødt til at tænke i andre baner, det er vi måske de første der har gjort, men vi er nok ikke de eneste« fortæller Sigrid, som dog ikke vil gøre sig til dommer over, hvordan De Radikale skal agere parlamentarisk på Christiansborg. »Jeg tror sagtens, at man kan se alternative flertal på Christiansborg for fremtiden, men for os i RU er det jo ikke en opgave at indgå koalitioner (samarbejder red.), det er en opgave at udstikke visioner«.

Ideologisk oprustning
»Vi har en kæmpe opgave i at pushe dem (Det Radikale Venstre red.)« lyder meldingen fra Sigrid Friis, da jeg spørger hende til RU’s opgave som ungdomsparti, og her trækker hun igen et eksempel op af lommen. »Jeg tror ikke det er mere end halvandet år siden, at vi til Valentinesday sagde “Kære Socialdemokratiet, vi slår op”, og der gik en 8-10 måneder før at Morten Østergaard sagde “Det er ikke en selvfølge at vi peger på Socialdemokratiet”, og vi gjorde det også med legalisering af hash. Så vi har en helt klart en rolle i at bringe fornyelse ind i det etablerede«.

Til De Radikale Venstres landsmøde om tre uger, der vil Radikal Ungdom troppe op med budskabet om en “ideologisk oprustning”, for i følge Sigrid Friis at minde partiet om dets ideologiske baggrund.

»Fordelen ved det etablerede er jo, at de har fingeren på pulsen, måske man engang i mellem har næsen så langt nede i sine lovforslag, at man glemmer sit ideologiske ophav, og det er der jeg tror, at vi har en stor rolle at spille«. Når RU tropper op til RV’s landsmøde vil det derfor være med en række forslag; »Alle de resolutioner vi stiller, de er ret provokerende. Vi vil gerne afskaffe kongehuset, vi stiller et forslag om at afkriminalisere al narkotika, vi stiller forslag om at privatisere DSB, så vi prøver ligesom at sige; Jeg ved godt, at vi har et meget realpolitisk udgangspunkt, men hvis vi lige prøver at tage de ideologiske briller på, så kunne det være, at vi også kunne få nogle større visioner ud over rampen«.

Demokratiets legitimitet er i fare
Vi bevæger os væk fra Sydhavnen på vej tilbage imod Radial Ungdoms sekretariat, og vi tager nu hul på det sidste af mine forberedte emner; Den globale verden.
Vi begynder ved EU, hvor Sigrid fortæller, at selvom Radikal Ungdom er det (måske) mest EU-venlige parti i Danmark, så er der punkter hvor vi ikke skal indgå fælles aftaler. »Jeg synes f.eks ikke, at vi i EU skal fastsætte en mindsteløn, jeg kan rigtig godt lide den danske model hvor arbejdsmarkedets parter arbejder sig frem til arbejdsmarkedets vilkår.« Sigrid er dog fuldt ud »in« for den frie bevægelighed, selvom hun godt forstår, at folk kan være bekymrede.

Vi har taget fat i den internationale verden, og jeg nævner episoder som Briternes exit fra EU og Donald Trump som emner mange før har brugt som eksempler på samfundets udfordringer. Jeg vil dog gerne høre Sigrid om, hvad hun ser som samfundets største udfordring, globalt set, og her kommer Sigrid efter en kort tænkepause med et, selv for mig, uventet svar. »Jeg tror at den allerstørste udfordring det er befolkningens manglende tillid til de store institutioner, både EU, FN og hele det politiske system.«

»Det stikker så dybt, at når man mister tilliden til de institutioner, som vi har bygget op demokratisk, så mister institutionerne jo også deres legitimitet.«

     – Sigfrid Friis, nyvalgt formand for Radikal Ungdom

Sigrid går dog ikke med på præmissen om, at mistilliden ene og alene skyldes politikerne og den såkaldte politikerlede. »Jeg synes at det er større end politikere, det går højere end enkeltpersoner. Det stikker så dybt, at når man mister tilliden til de institutioner, som vi har bygget op demokratisk, så mister institutionerne jo også deres legitimitet.« Sigrid peger på, at det netop er den mistillid som har haft betydning for Brexit og valget af Trump, og påpeger at det er et problem, som man er nødt til at tage op. »Den tillid er sindssyg svær og institutioner bliver hurtigt et usexet emne at tage op i debatten, det er svært at gøre EU sexet, jeg vil gøre mit bedste, men tilliden – også til de tørre organisationer og bureaukratiet  fylder jo også en rolle«.

Sigrid fortæller at hun gerne vil have legitimiteten, det vil sige befolkningens tillid, til demokratiet tilbage, men hun erkender også at det bliver svært. »I foråret var der et vigtigt projektet, der hedder Demokratiløftet. Det er todelt, med et borgerløfte og et politikerløft. Demokratiet er nemlig et fælles ansvar”. Sigrid formulerer det således ”Kan politikerne gøre det bedre? Ja! Kan borgerne gøres det bedre? Ja!” og fortsætter; »Når man er en del af et demokrati, så synes jeg faktisk at man skylder sig selv og sit samfund, at være velinformeret, tage kvalificeret stilling til store spørgsmål«. Sigrid mener, at vi måske nogen gange glemmer, at det er et privilegium, at vi har så åbent et demokrati, som vi har. »Jeg tror vi nogen gange glemmer, at det faktisk er et privilegium, at vi kan svine vores politikere til på Facebook, at der er så fri adgang til Christiansborg, som der er. Det er et privilegium at der i Danmark er ret kort vej i mellem politikere og borgere sammenlignet med andre lande«.

Sigrid mener således, at vi skal fokusere på, både at få stemmeprocenten op, især blandt de unge, som skal leve med konsekvenserne af de politiske beslutninger;
»Jeg håber især til kommunalvalget til efteråret, at vi ser flere unge stemme, end vi gjorde for fire år siden. Jeg synes det er et problem når unge ikke stemmer, da det er vores fremtid det handler om. Det er vores generation, som skal leve med konsekvenserne af klimaforandringer og skal kunne begå os på et arbejdsmarked, hvor der bliver født færre og færre børn og hvor vi lever længere og længere«.

Sigrid Friis, Formand for Radikal Ungdom
Sigrid Friis, Formand for Radikal Ungdom

Sigrid lægger vægt på, at hvis man taler med de unge, så er der også større chance for , at de kan se sig selv i den politiske debat, som ellers også er en usexet ting blandt unge.

»Hvis jeg skal have unge til at stemme, så vil jeg begynde med det nære. Når jeg besøger en erhvervsskolerne, så vil jeg sige; “Hvad tænker du om lærerpladser? Kender du nogen som har svært ved at få en lærerplads?”. På den måde prøver jeg at have en spørgende og nysgerrig tilgang for at fornemme; Okay, så har du jo også nogle holdninger. Det gælder om at spørge dem (de unge red.), så de selv reflekterer over det (deres politiske holdning red.).«

Helt afslutningsvis fortæller Sigrid, at hendes formandstid gerne skal præges af, at man er blevet mere aktivistiske. »Vi vil ikke bare tale om hvordan verden skal se ud, vi vil faktisk være dem som tager de første skridt, og selv går forrest.«

Desuden fortæller Sigrid, at hun selvfølgelig har tænkt sig at overholde politikerløftet, som alle ungdomspartier tidligere på året underskrev, og at hun gerne så, at hun overgik den tidligere RU-formands rekord i, at være den ungdomspartileder, som i sin formandstid, har været mest i medierne.

Det sidste er hun i hvert fald godt på vej til, efter vores interview fulgte et impulsivt interview med Aftenshowet om DR og Licens og et interview med den radikale partiavis.

Lukket for kommentarer.

SE OGSÅ

Danmarks militær skal tilføres 5 milliarder kroner i 2018 mener Regeringen

Der blev lagt op til en væsentlig styrkelse af det danske militær, da Regeringen onsdag pr…